Jens Johansen |
12. juni 2009
I 16 ÅR HAR JEG som formand for valgstyret på et københavnsk valgsted ringet med klokken ved hvert eneste valg og folkeafstemning for at markere valghandlingens begyndelse og afslutning - stort set, for mit hverv har i en enkelt valgperiode været afbrudt af, at jeg har været formand for det centrale valgudvalg i Københavns Kommune, som har ansvaret for, at demokratiet fungerer for 10 procent af landets vælgere.
Det er på den baggrund, at en bemærkning i Kristeligt Dagblad fra formanden for valgbestyrelsen for bispevalget i København, oberstløjtnant Arthur T. Mønsted, hos mig skabte en mistanke om, at noget måtte være gået rigtig galt med bispevalgets gennemførelse.
Han sagde: "Stemmeprocenten er ikke uacceptabelt lav, og den er sikkert heller ikke usædvanligt lav. Det er et storbyfænomen. Med en stigende urbanisering vil der være en faldende deltagelse."
Nu ved jeg ikke meget om bispevalg, men 20 års erfaringer med valg og vælgeradfærd sagde mig, at det var lodret forkert: Urbanisering betyder ikke lavere valgdeltagelse - snarere tværtimod.
Et kig på hjemmesiderne hos Københavns Kommunes Statistiske Kontor og Danmarks Statistik bekræftede min erindring: Tallene fra valg de seneste 10 år viser, at Frederiksberg Kommune (som rummer nogle af de tættest beboede områder i hovedstadsregionen) altid har en højere valgdeltagelse end landsgennemsnittet, samt at marginalen mellem valgdeltagelse i henholdsvis København og landsgennemsnittet bliver mindre og mindre med årene.
Når man altså kan konstatere, at valgdeltagelsen i København og Frederiksberg almindeligvis ikke afviger statistisk signifikant fra det øvrige land, må man spørge sig selv, hvor den resterende del af de stemmer, som kunne forventes afgivet, er blevet af.
Det var der i de efterfølgende døgn mange bud på. Mit bedste bud var, at stemmerne måtte sidde fast i postvæsenets ekspedition. Denne mistanke blev fuldt ud bekræftet, da Kristeligt Dagblad onsdag i denne uge dokumenterede, at der tirsdag morgen var ankommet 58 stemmer, som ikke kunne tælles med. Det bringer stemmeprocenten op på det niveau, som var forventeligt. Men at fem-seks procent af stemmerne skulle være "for sent indkomne", kan ikke udelukkende bortforklares med, at vælgerne har sendt brevene for sent.
Ved andre valg kendes det også, at brevstemmer ankommer for sent - altså efter valghandlingens begyndelse - og derfor ikke regnes med. De tælles i København i promiller eller mindre. Medvirkende hertil er, at kommunen gør alt, hvad den kan for at få stemmerne frem ved at have en "afhentningsordning" hos Post Danmark.
Ved valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemningen søndag den 7. juni var fredag den 5. juni sidste frist for indlevering af brevstemmer. Enhver vælger kan brevstemme hvor som helst i landet.
Problemet var dog, at Post Danmark den dag holdt fri og hverken udbragte post eller tømte postkasser, samt at lørdagen var en halv åbningsdag, og at der ikke udleveres post om søndagen.
Jeg har fra Københavns Kommune fået oplyst, at det ved forhandling med Post Danmark lykkedes at sikre både indlevering og udlevering af brevstemmer til og fra andre dele af landet, så de kunne være fremme rettidigt. Kommunen erkendte problemet og handlede på det for at sikre sig, at stemmerne nåede frem rettidigt.
JEG HAR IKKE INDTRYK af, at valgbestyrelsen for bispevalget i København har haft en "afhentnings ordning" med Post Danmark, som det ellers er sædvanen ved andre valg. I stedet valgte den at lade postudbringelsen sørge for, at brevene med stemmer til bispevalget nåede frem.
Jo flere hænder en stemmeseddel skal igennem, jo mere øges risikoen for fejl. Kilder ved Københavns Domkirke har oplyst mig om, at den modtog en del kuverter med stemmer, som trofast blev båret over til Københavns Stift. Jeg håber ikke, at der er andre adresser, som forveksles med Københavns Stift.
Med denne viden er det interessant at læse de vejledninger, som er udsendt i forbindelse med den tredje afstemning om, hvem der skal være biskop i København.
I EN BEKENDTGØRELSE af 18. maj 2009, underskrevet af Asger Gewecke på valgbestyrelsens vegne, står der: "De stemmeberettigede skal være opmærksomme på, at fristen for at afgive stemme er den 8. juni 2009 kl. 12.00, og at det må forventes, at postekspeditionen varer to dage." I den vejledning af 18. maj 2009, som fulgte med stemmematerialet, underskrevet af Arthur T. Mønsted på valgbestyrelsens vegne, hedder det: "På grund af det fortrykte frankostempel er der to dages længere postekspedition."
Det er to forskellige vejledninger! De siger ikke det samme. Det er vildledende vejledning og er endnu en fejlkilde ved det lige afholdte bispevalg.
Hvornår skulle man sende sin stemme?
Da jeg onsdag i sidste uge besluttede mig for, at det var tiden at få udfyldt stemmesedlen, læste jeg vejledningen, som fulgte med stemmesedlen, og besluttede at køre ind til stiftskontoret, som ligger i nabosognet, for at aflevere min stemmeseddel. Jeg er overbevist om, at andre også i sidste uge er blevet klar over, at de skulle nå at stemme – men i god tro har sendt deres stemmeseddel med posten i stedet i forvisning om, at den nåede frem.
Nu kender jeg ikke Post Danmarks produktionsplaner, men erfaringen fra Vesterbro er, at det tager mindst to dage at få et brev frem. Skal der hertil lægges, at der skal regnes med yderligere to hele ekspeditionsdage, en dag til udbringning (i stedet for en afhentningsordning) samt lukning af al postekspedition på grundlovsdag, så skulle menighedsrådsmedlemmer have sørget for at lægge deres stemmesedler i postkassen tirsdag den 2. juni til aftentømningen. Det betyder i realiteten, at afstemningsperioden ikke har været tre uger, men derimod to uger.
Ved andre valg er der en sidste frist for afgivelse af brevstemmer, så de med posten kan nå rettidigt frem til valgstedet. Det var der ikke ved bispevalget.
Det er min vurdering, at valgbestyrelsen i sit arbejde har overset så mange også alvorlige fejlkilder, som den ved rettidig omhu kunne have forebygget, at det skaber tvivl om såvel procedure som resultat. Det er nemlig ikke nok at ringe med en klokke og at have en krukke - eller en krukket hat - for det tilfælde, at der skal være lodtrækning.
Det er mit håb, at erfaringerne fra bispevalget i København kan bidrage til at skabe en ny procedure omkring bispevalg, der kan afspejle det bedste i vores danske, demokratiske folkestyres traditioner.
Jens Johansen er tidligere kulturborgmester i København og er nu sognepræst og formand for valgstyret i Københavns Storkreds, 9. kreds Øst
Deltag selv i debatten om valget af ny biskop i Københavns Stift og læs alle artikler om valget i det særlige tema "Bispevalg i København 2009" på
kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad