- Det er også positivt, at alle gæster i Danmark tilsyneladende kan få lov at holde tale. I England er det kun forbeholdt bestemte gæster på bestemte tidspunkter, men her er det mere uformelt.

Uformel, jovial og intim. Det er de ord, lektor i historie Niels Kayser Nielsen fra Aarhus Universitet hæfter på danskernes måde at holde fest på. Ja, han går ligefrem så vidt som til at kalde den en smule bondsk i forhold til andre lande.

- Vores festkultur er præget af, at vi er en nation af bønder. Min nordiske familie bliver dybt chokeret over den lette stemning - den lidt bøvede måde at te sig på - som de møder til danske fester. Vi har en informalitet, som i grunden er højst formaliseret. Der er altid en i selskabet, som afbryder under talen med en frisk bemærkning, ligesom herrerne skynder sig at rejse sig op for at kysse bruden, når gommen går på toilettet. Alle de muntre indslag støder man bestemt ikke på hos for eksempel tyskerne, eller når jeg er til bryllup hos mine niecer i Finland, hvor det er langt mere højtideligt.

Else Marie Kofod, leder af Dansk Folkemindesamling, har forsket i danskernes festtraditioner 200 år tilbage i tiden, og hun fremhæver også den ligefremme stemning.

- Der er ikke så meget facade. Vi er et lille land, hvor alle er lige, og lighedstanken smitter også af på den måde, vi holder fest på.

Ellers har hun vanskeligt ved at pege på noget særligt dansk. Ud over lejlighedssangene naturligvis. Traditionen med at brygge personlige vers over "Jeg er havren" har dansk oprindelse, og den havde vi for os selv, indtil Sverige og Norge for år tilbage importerede traditionen. Men i udgangspunktet er resten af festelementerne lånt fra især Tyskland, England og i nyere tid USA. Vi har dog givet dem et særligt dansk præg, og vægtningen er anderledes, forklarer Else Marie Kofod.

- I Frankrig er middagen det centrale ved et bryllup. Her er man samlet omkring den lækre mad for at fejre parret, mens underholdningen fylder mere og mere i Danmark.

Suppe, steg og is er erstattet af mere raffinerede tiltag. Det sammen er den gummemøre oksesteg, og det er heller ikke de nationale retter, der kommer på festbordet. Flæskesteg, rødgrød med fløde og frikadellerne, som i parentes bemærket jo ikke er så danske - tænk bare på deres svenske fætre, köttbullarna - er forbeholdt hverdagen med dens forudsigelighed, forklarer Niels Kayser Nielsen, der har forsket i danskernes madkultur:

- I stedet låner vi fra det globaliserede køkken, når der skal være fest. Det skal være genkendeligt og samtidig overraskende og udfordrende. Kun når det gælder forretten, benytter danskerne sig af , at vi lever i et land med hav til alle sider, så her har fisk og skaldyr været populært til alle tider.

Man kan ikke tale om én form for dansk festkultur. Der er mange, fastslår Sanne Udsen, forfatter og redaktør af en takt og tone-brevkasse, der blandt andet rådgiver om festlivets etikette.

- Der er store geografiske, sociale og aldersmæssige forskelle på, hvordan man holder fest i Danmark. Det oplevede jeg for nogle år siden, da jeg i min brevkasse havde skrevet, at æresporte kun er til sølvbrudepar. Sådan er det i alt fald her på Frederiksberg i København. Men det udløste en sand læserstorm, for lige så snart man kommer vest for Storebælt, bruger man det også til bryllupper, fik jeg at vide.

At dømme ud fra de henvendelser, Sanne Udsen modtager, er påklædning og sammenbragte familier de største udfordringer for moderne danskere i festhumør.

- Mange mennesker er i tvivl om, hvordan de skal sidde til konfirmationen, når konfirmanden har både papfædre og stedmødre, som alle gerne vil sidde ved siden af deres ægtefælle.

Og påklædningen?

- Det danske festtøj er ofte langt mere afslappet end i udlandet. Når den franske værtinde har stået i køkkenet og lavet otte retter, gør man noget ud af sig selv for at anerkende indsatsen, men det er de færreste danske selskabeligheder, der har sådan en menu. Vi sætter det hele ind på bordet på en gang og møder op i praktisk tøj, slår Sanne Udsen fast.

Dannebrog - i lagkagen, langs havegangen og på stang - er et andet festsignal, som får udlændinge til at spærre øjnene op.

- Hvis man i Frankrig satte det franske flag i flødeskummen ville det være et udtryk for stærk patriotisme. Ligesom i for eksempel USA er flaget et officielt symbol, som er forbeholdt præsidenter og statsmænd, mens det i Danmark signalerer, at vi har noget at fejre.

Undervejs i festlighederne oplever Lee Milligan selskabets forvandling. De før så reserverede borddamer og herrer griner snakkesagligt og klapper ham på skulderen. Metamorfosen har sin naturlige forklaring.

- Min far har lært mig, at man ALDRIG blander forskellige typer spiritus, men til danske fester gør man det i stor stil. Især op mod jul.

Forvandlingen er bestemt ikke ubehagelig, understreger han. Alkoholindtaget udløser ikke aggressiv adfærd, som den han har oplevet andre steder i verden.

- I det mindste er de glade, når de er fulde. Det er ikke som englændere! Men en fuld dansker er efter min mening en helt anden dansker. Især når man ikke kender vedkommende.

Ved festens slutning trykker man, til Lee Milligans undren, igen næver med hele forsamlingen. Også med alle dem, man ikke nåede at tale med.

- Da jeg var til konfirmation i lørdags, føltes det ubehageligt at give hånd til mennesker, jeg slet ikke havde været i kontakt med. I England ville vi bare have råbt farvel.

terkelsen@kristeligt-dagblad.dk