Der har været god grund til, at kirken stod for civilregistreringen, for den skulle alligevel føre en fortegnelse over sine medlemmer, som i mange år stort set var lig med den samlede befolkning. Set fra kirkeligt hold har argumentet for ordningen i de senere år især været, at den skaber et mødested mellem præsten og borgerne. Når det glade forældrepar er mødt op for at få registreret deres barns fødsel, har præsten kunnet bruge anledningen til at drøfte spørgsmålet om dåb.

Men det argument har sin svaghed.

I Sønderjylland forblev civilregistreringen hos kommunerne efter genforeningen i 1920, så her har kirken ikke haft den offentlige opgave, der angiveligt har skabt kontakten mellem præst og borgere andre steder. Det har ikke ført til færre dåbshandlinger, lavere medlemsprocent af folkekirken endsige mindre kristendom i landsdelen end andre steder.

Der har været forståelig veneration for de håndskrevne kirkebøger og for den historisk betingede kontakt mellem kirke og folk, som kirkebogsførelsen gav anledning til. Men i 2004 blev systemet som en naturlig følge af udviklingen gjort elektronisk, og dengang burde det have været statens opgave at overtage og finansiere projektet, der kostede folkekirkens medlemmer flere hundrede millioner kroner.

Med den fortsatte tekniske udvikling foregår civilregistreringen ikke længere i mødet mellem mennesker, men derimod næsten udelukkende imellem computere. Når præsten og borgeren ikke længere mødes her, er det sidste argument for at lade kirken stå for civilregistreringen faldet.

Det er derfor vanskeligt at forstå de politikere, der stædigt fastholder, at det skulle være en særlig kirkelig opgave at registrere fødsler og dødsfald i landet. Den eneste forklaring kan være, at båndet mellem stat og kirke for dem at se er så tyndt, at det alene beror på, at kirken er viklet ind i den statslige forvaltning.

Folkekirkens udvikling beror på, at den koncentrerer sig om sin kerneopgave, nemlig at være kirke. Den skal ikke agere offentlig myndighed, og kirkens medlemmer bør ikke betale for det, der er statens opgave. Derfor skal civilregistreringen ud af folkekirken. bjer