Carsten Bach-Nielsen |
13. juni 2009
"Danmarks Kirker" er et værk, som nationen skal være stolt over
Det er glædeligt, at storværket "Danmarks Kirker" er i gang med øget styrke. Efter stilstand i Ringkøbing og Odense Amter er redaktionerne nu i fuldt sving. Ikke mindst Odense Amt er vigtigt, fordi det rummer en række kirker, der med spændende bygningshistorier og fine inventarer er dårligt kendte og kun spredt beskrevet i ældre litteratur. Fyn er som ø åben for allehånde inspirationer udefra.
Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde er en kirke, der er præget af søfarten og af handelsborgerskabet. Den undgik de store ødelæggelser ved bybrande og ved svenskekrigene, hvor byen blev bombet af den dansk-hollandske eskadre i 1659. Blandt kirkens hovedattraktioner er den Kristi grav fra begyndelsen af 1500-tallet, der nu findes som et af slagstykkerne på Nationalmuseet i København. En lignende grav med den døde Kristus - skåret i træ - findes stadig i Mariager Kirke.
Det, man først slås af, når man besøger kirken i Kerteminde, er de to ligbårer i våbenhuset. De tilhører byens Skipperligbærerlav og er spændende i deres billedudstyr, der blandt andet viser den lumske Fortuna på flugt over bølgen med det danske flag som sejl. Gennemgangen af inventaret og rekonstruktionerne af det oprindelige kor er forbilledlige. Som efterhånden sædvanligt har redaktørerne valgt at vise de mere sjældne, sjove og indtagende historiske optagelser blandt noterne og i det engelske resumé.
Dette får mig til at hæve røsten til advarsel. Når man ser de knivskarpe - måske 100 år gamle - optagelser, kan det undre, at man accepterer et fald med hensyn til nyoptagelserne. Der er desværre for mange uldne, uskarpe og grimt belyste billeder i de nye bind. Kvalitetskontrollen burde også have standset de uacceptable billeder fra kirkegården. Man havde hellere været fri for Ludvig Brandstrups buste af Adelhed Larsen, når man ikke kan se noget som helst på de to elendige fotos. Der er tale om et fald, der er katastrofalt, da dette er en grundregistrering. Man må vente på godt lys eller sætte det selv og så finde de gamle Hasselbladkameraer frem igen.
Dette gælder desværre også i det fornemme bind om Sankt Nicolai Kirke i Kolding. Her er det store og vigtige inventarstykke altertavlen. Den er skænket af Casper Markdanner i 1589 og er internationalt kendt på grund af sine emblemmalerier efter den nederlandske kunstner Goltzius' stik. En lignende tavle findes i Mariekirken i Flensborg. Billederne af den burde have været bedre. Det er, som om der ligger en uklar film over gengivelserne.
"Danmarks Kirker" er et værk, som nationen skal være stolt over.
Bindene er skrevet med dybt kendskab til dansk kirkekunst, de opsamler kirkernes historie og ser den i forhold til byernes borgere og de historiske begivenheder. Det kan simpelthen ikke blive bedre. Den gamle begrænsning ligger stadig ved midten af 1600-tallet, men den er for længst gennemhullet.
Konsekvent er man dog ikke. Der er kirker, der ligger i grænselandet, som valgmenighedens Emmauskirke i Kerteminde. Den er med, skønt vi ikke lige får Sven Havsteen-Mikkelsens malerier på prædikestolen med blandt billederne. Lidt ærgerligt, men man må jo trække en streg i sandet.
De to nye dobbelthefter er dejlige derved, at de hver behandler en bykirke. I ét bind har man det hele. Det er lidt mere uhandy med landsbykirkerne, der må deles om bindene. For meget små penge får man her to købstadshistorier på højeste niveau.
Danmarks Kirker. Kirkerne i Kerteminde, Odense Amt, bind 20-21, 183 sider. Kirkerne i Kolding, Vejle Amt, bind 7-9, 239 sider, ill., hft., Nationalmuseet.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad