Med blik for guldalderen

Skiltene under portrætterne mangler. Ikke bare, fordi de private ejere, heriblandt en række herregårde fra Lolland-Falster, ønsker at være anonyme. Men fordi Lotte N. Winther har en pointe.

- Jeg vil gerne have publikum til at få øje på andet og mere i portrætterne end etatsrådinde Cathrine Arentz, vinhandler L.G. Busch eller plantageejer J. Søbøtkers fire børn, siger hun.

- Guldalderens portrætkunst er forskningsmæssigt en overset genre. Mens man er faldet i svime over periodens nationalromantiske naturskildringer, har portrættet ikke været i fokus i samme grad. Det var jo "bare" bestillingsarbejde fra det nyrige borgerskab. Biografisk dokumentation, knyttet til bestemte personer, som sjældent kom én særligt ved.

- Med udstillingen ønsker museet at revurdere og synliggøre portrættet som genre. Som du kan se, er billederne hængt op i temaer: "Du/jeg - selvportrættets dilemma", "Den borgerlige krop", "Skønhed og maskerade", "Refleksioner" og flere andre. For at komme dybere ind i dem kan man læse vores formidlingstekster eller snuppe et sæt hovedtelefoner og lytte til moderne rytmisk klavermusik, mens man kigger. Vi har bedt den unge pianist Jacob Anderskov komponere korte musiknumre til nogle af værkerne. Dels fordi klaveret var en vigtig ingrediens i datidens borgerlige dannelse, dels fordi det passer fint til guldalderen at lade forskellige kunstarter inspirere hinanden, tilføjer udstillingslederen og nævner, at Storstrøms Kammerensemble spiller guldaldermusik ved en koncert på Fuglsang Herregaard søndag den 21. juni.

Datidens kunstnere udvekslede også tanker og erfaringer med naturvidenskabsfolk. Om det menneskelige øje for eksempel. Synet og blikket blev studeret på forskellige planer. Man undersøgte, hvad der rent fysisk sker, når øjet kigger ud på verden, men interesserede sig også for, hvordan mennesket forholdt sig åndeligt til de indtryk, det modtog. Spørgsmål om livet, naturen, Gud, sociale og politiske samfundsidealer var i høj kurs i guldalderens kulturelle saloner. Nogle af portrætterne er omsluttet af en oval skygge. Som en linse, kunstneren har kigget igennem, da han skulle male personen. Det var ikke usædvanligt, at maleren brugte videnskabens kikkerter, spejle og forstørrelsesglas i sit arbejde.

Lotte N. Winther mener, at flere af guldalderens portrætter vidner om den fotografiske sult, der blussede op i Europa på den tid. Portrættet var det nye borgerskabs chance for at udstille status, velstand, flid, familielykke og troskab over for fædrelandet. Men også et forsøg på at fastholde den flygtige og forgængelige virkelighed. Næste skridt blev daguerreotypien, den første form for fotografi, der dukkede op mod slutningen af guldalderen.

Kigger man nærmere på de portrætterede, opdager man, at bag den tilsyneladende perfekte fremtoning er der ofte mere på spil.

- Anatomien kan være mærkeligt forvreden, forstørret eller formindsket. Eller den portrætterede er anbragt skævt på stolen eller med ufokuseret blik, der ikke fæstnes til punkter uden for billedet. Eller optræder selv pænt og ordentligt, men befinder sig i et billedrum, der saboterer ethvert forsøg på skildre virkeligheden harmonisk. Ofte er der også tale om mærkeligt beskårne motiver. Det er, som om kunstneren vil minde os om, at hvert menneske er enestående, men altid også et fragment af en større helhed, forklarer Lotte N. Winther.

- Prøv at se alle de hvide kjoler. De blev moderne hos overklassens kvinder efter Den Franske Revolution. Læg mærke til silkestofferne, smykkerne, sjalerne, pyntefjerene, mahognimøblerne, de eksotiske hysdyr og blomster - alt sammen hints om Danmarks handelsforbindelser, slavehandel og fjerne besiddelser.

Kuratoren peger og fortæller og dvæler længe ved hvert billede. Hvem der kunne blive hele dagen. Der er jo også museets permanente samlinger af ældre og moderne kunst. Og madkurven og parken og naturområdet Skejten uden for vinduerne. Heldigvis er sommeren ung endnu. Til gengæld har Fuglsang Herregaard eksisteret siden middelalderen. Så mon ikke fuglene synger lidt endnu ?

Med guldalderøjnene i ryggen må vi tilbage til rutebilen og toget mod dét København, hvor de fleste portrætterede boede. De oplevede deres land i et politisk og økonomisk uvejr, som burde have taget pippet fra enhver. I 1807 bombarderede englænderne København, og 1813 gik Danmark statsbankerot. Alligevel blomstrede kunst og kultur til et så højt stade, at man talte om en gylden periode i dansk åndsliv. Det var forresten også i guldalderen, at N.F.S. Grundtvig skrev om "øjet, som det skabtes, himmelvendt, lysvågent for alt skønt og stort herneden". Gad vide, hvad der kommer til at stå tilbage efter vores finanskrise.

boas@kristeligt-dagblad.dk