Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Børn får dyre vaner af mor til din ven.
Børn får dyre vaner af mor
Børn er blevet storforbrugere af dyrt tøj, mobiltelefoner og skønhedsprodukter. Det er i høj grad forældrene, som bidrager til børnenes forbrugsvaner, men de indbyrdes roller er meget forskellige, viser ny undersøgelse fra Syddansk Universitet. -
- colourbox.com
Børns hang til dyre produkter kommer først og fremmest fra deres mor. Ny undersøgelse viser, at det er moderen, som introducerer både døtre og sønner for de første mærkevarer
Børn er blevet storforbrugere af dyrt tøj, mobiltelefoner og skønhedsprodukter. Det er i høj grad forældrene, som bidrager til børnenes forbrugsvaner, men de indbyrdes roller er meget forskellige, viser ny undersøgelse fra Syddansk Universitet. Det er nærmest udelukkende mor, som introducerer børnene til produkter og ungdomskultur, og det bunder i forældrenes forskellige roller i forhold til børnene, mener forbrugsforsker Tessa Gjødesen, der står bag afhandlingen.
- Til daglig er far ikke optaget af at shoppe. Det er oftest mor, der tager med i storcentret, når børnene skal køres. Når far er ude købe ind, kigger han hovedsageligt efter noget til sig selv eller handler madvarer ind, mens det er moderen, som er vant til at sørge for, om de andre i familien mangler noget, siger hun.
Tessa Gjødesen har undersøgt forbrugsmønstret hos de 10-12-årige børn, de såkaldte tweens, og det er helt tydeligt, at fars rolle er meget begrænset. Han bliver måske taget med på råd, hvis der skal købes noget, som ligger inden for hans domæne, men ellers er det i forbavsende grad mor, der alene tager sig af børnenes indkøb og forbrug.
Trods mange års ligestilling er det stadig moderen, som er tættest på børnene, og det forklarer også, hvorfor hun er dominerende i forhold til at præge børnenes forbrugsmønster, forklarer Birgitte Tufte, der er professor i børn og forbrug ved Copenhagen Business School.
Annonce
- I dag ser man unge fædre køre med barnevogn, og det gjorde man ikke tidligere, men jeg synes, det går meget langsomt. Faderens rolle er mest på et show-off plan, hvor han leger med børnene. Det er stadig mødrene, der har hovedansvaret, siger hun.
- Til daglig er far ikke optaget af at shoppe. Det er oftest mor, der tager med i storcentret, når børnene skal køres. Når far er ude købe ind, kigger han hovedsageligt efter noget til sig selv eller handler madvarer ind, mens det er moderen, som er vant til at sørge for, om de andre i familien mangler noget, siger hun.
Tessa Gjødesen har undersøgt forbrugsmønstret hos de 10-12-årige børn, de såkaldte tweens, og det er helt tydeligt, at fars rolle er meget begrænset. Han bliver måske taget med på råd, hvis der skal købes noget, som ligger inden for hans domæne, men ellers er det i forbavsende grad mor, der alene tager sig af børnenes indkøb og forbrug.
Trods mange års ligestilling er det stadig moderen, som er tættest på børnene, og det forklarer også, hvorfor hun er dominerende i forhold til at præge børnenes forbrugsmønster, forklarer Birgitte Tufte, der er professor i børn og forbrug ved Copenhagen Business School.
Moderens dominerende rolle i forhold til børnenes forbrugsmønster handler også om, at kvinder i langt højere grad går op i, hvordan børnene ser ud, og hvordan de bliver set på af omverdenen, mener sociolog og p.hd. Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik. Han har selv stået bag en undersøgelse af tweens? forbrug, hvor han kunne konstatere, at børnene er blevet et trofæ for forældrene og især mødrene.
- Mødre vil ikke have, at deres barn skal være kikset og anderledes, og det forsøger de at klare ved, at barnet går i det rigtige mærketøj, forklarer han.
Allerede, når børnene ligger i barnevognen, kan man se, hvorvidt de senere i livet bliver mærkedyr, mener Birgitte Tufte. Mange unge mødre er selv mærkevarebevidste og er optaget af mode, og som børnenes rollemodeller præger de i høj grad deres børn i forhold til forbrug. Fra børnene er helt små, begynder mødrene at give dem de rigtige mærker, og det er ikke så underligt, fordi vi i dag lever i et markedsøkonomisk samfund, hvor alle er underlagt, at man skal have bestemte mærker, forklarer hun.
- Der er konkurrence i at have de rette brands. Tidligere fik manden status ved at give kvinder pels og smykker. I dag tjener de unge kvinder selv deres penge, og de får status ved at klæde deres babyer rigtigt, forklarer hun.
hviid@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
