Sundhedsstyrelsen har anmeldt Evangelist, efter at den omstridte bevægelse har frataget livsvigtig medicin fra psykisk syge
Sundhedsstyrelsen har politianmeldt den kristne bevægelse Evangelist, efter at bevægelsen to gange har foretaget en medicinsk vurdering uden at have en lægelig autorisation, skriver
dr.dk.
Dermed griber en offentlig myndighed for første gang til politianmeldelse over for frikirken. Tidligere har flere privatpersoner uden held forsøgt sig med politianmeldelser, skriver
Hillerødposten.
Foruden dæmonuddrivelse fjerner Evangelist tilsyneladende lægeordineret medicin fra deres psykisk syge patienter og forsøger i stedet at helbrede dem ved hjælp af bøn, faste og tungetale.
Alvorlig sagDer er tale om en alvorlig sag, mener leder af tilsynsafdelingen i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons.
- De har fjernet livsvigtig medicin fra folk og derved bragt deres helbred i fare, fortæller hun.
En af sagerne drejer sig angiveligt om en 27-årig kvinde, der lider af paranoid skizofreni og borderline.
Stifteren af Evangelist, Christian Hedegaard, har tidligere overfor Hillerød Posten sagt, at han med sindsro vil se frem til en politiundersøgelse.