Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Irakere i kirken. Livet er vigtigere end loven til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Irakere i kirken. Livet er vigtigere end loven

Birthe Rønn Hornbech mener, at der er tale om ulighed, hvis irakerne får opholdstilladelse. Det må dog altid være bedre at hjælpe nogle end ingen, skriver Ann-Claire Olsen. -

- Martin Stampe/Scanpix

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) udlægger i Kristeligt Dagblad den 4. juni Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner i et forsøg på at vise, at der ikke her kan hentes argumenter for at lave en særlov med henblik på at give vore irakiske asylsøgere opholdstilladelse.

Og Birthe Rønn Hornbech udlægger et langt stykke ad vejen lignelsen helt fortræffeligt. Den skriftkloge vil i virkeligheden fange Jesus med sit spørgsmål for at få bekræftet, at hans forudfattede mening om, hvordan verden hænger sammen, er den rigtige. Jesus vender op og ned på det hele ved ikke blot at lade en udstødt, samaritaneren, gøre det indlysende rigtige, men han ændrer til og med spørgsmålet, så det nu ikke drejer sig om, hvem der er min næste, men hvis næste jeg er.

Med den drejning er det ikke muligt, at jeg først lige skal finde ud af, om det nu er min næste, det drejer sig om, når nogen har brug for hjælp. Derimod er jeg hele tiden fordret, så spørgsmålet er, om jeg nu selv har vist mig som den andens næste. Det må betyde at se det andet menneskes situation og det, den kræver af mig her og nu, uanset hvem det andet menneske eller "næsten" måtte være. Og det kan der selvfølgelig ikke laves politik på, for den handling vil altid være fremkaldt af situationens krav.

Annonce
Men der kan laves anstændig politik på den overordnede mening med lignelsen, nemlig at livet er vigtigere end loven, eller sagt på en anden måde: loven bør beskytte livet. Det viser Jesus ved at lade to lovlydige gå forbi - ikke tilfældigt, siger Birthe Rønn Hornbech uden at forklare yderligere. Nej netop, for de glemmer, at loven er til for menneskenes skyld og ikke omvendt.

Samaritanerens handling, derimod, sætter al livsfjendsk lov ud af kraft og sætter livet i stedet. Det kan Birthe Rønn Hornbech egentlig godt se, men hun kan ikke forstå, hvad det har med irakernes situation at gøre. Det er i hendes optik, som om vi slet ikke længere behøver evangeliet, al den stund vi nu har en lovgivning, der ulovliggør at lade folk ligge døende i vejkanten.

Til gengæld vil hun så ikke indse, at den hjælp, nogle mennesker yder irakerne, ikke har at gøre med selvretfærdighed eller gøren sig til, men udspringer af et oprigtigt ønske om at redde disse mennesker fra en uvis skæbne.

Birthe Rønn Hornbech mener, at der er tale om ulighed, hvis irakerne får opholdstilladelse. Det må dog altid være bedre at hjælpe nogle end ingen.

Tænk på, at de danske jøder blev reddet, mens andre europæiske jøder gik til. Skulle man så ikke have lavet den redningsaktion i oktober 1943? Var det uretfærdigt, eller var det i orden, fordi det var danske jøder?

Birthe Rønn Hornbech er pikeret over, at man har inddraget pressen for at gøre opmærksom på irakernes situation.

Endelig henviser hun til, at opholdet i Brorsons Kirke forhindrer samtale mellem myndigheder og asylsøgere.

Men så længe Birthe Rønn Hornbech ikke vil se aktionen som udtryk for en ægte fortvivlelse og med sin mærkværdigt bogstavelige udlægning af lignelsen - var det virkelig kun voldsofre, Jesus havde i tankerne? - åbenbart først mener, at der er brug for hjælp, når der er kommet lig på bordet, kan man ikke fortænke irakerne i at forsøge alt for at beskytte deres børn og sig selv.

Ann-Claire Olsen,
cand.mag., lektor,
Kaløvej 8,
Vanløse
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Irakere i kirken. Livet er vigtigere end loven

johanneså, publiceret d.18/06 10:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Irakere i kirken. Livet er vigtigere end loven
Om mindre end 80 år risikerer der at være et stort muslimsk flertal i Danmark og Europa. Mange kristne mennesker støtter i tale, handling og økonomisk den asyl og indvandrepolitik, der vil medføre at Danmark og Europa får muslimsk flertal i overskuelig fremtid.
Når næstekærligheden er ren og god er alting godt og så er belønningen at komme til at sidde i den syvende himmel og se hvordan efterkommerne forfølges for deres kristne tros skyld i Danmark og Europa.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​