Kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) udlægger i Kristeligt Dagblad den 4. juni Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner i et forsøg på at vise, at der ikke her kan hentes argumenter for at lave en særlov med henblik på at give vore irakiske asylsøgere opholdstilladelse.

Og Birthe Rønn Hornbech udlægger et langt stykke ad vejen lignelsen helt fortræffeligt. Den skriftkloge vil i virkeligheden fange Jesus med sit spørgsmål for at få bekræftet, at hans forudfattede mening om, hvordan verden hænger sammen, er den rigtige. Jesus vender op og ned på det hele ved ikke blot at lade en udstødt, samaritaneren, gøre det indlysende rigtige, men han ændrer til og med spørgsmålet, så det nu ikke drejer sig om, hvem der er min næste, men hvis næste jeg er.

Med den drejning er det ikke muligt, at jeg først lige skal finde ud af, om det nu er min næste, det drejer sig om, når nogen har brug for hjælp. Derimod er jeg hele tiden fordret, så spørgsmålet er, om jeg nu selv har vist mig som den andens næste. Det må betyde at se det andet menneskes situation og det, den kræver af mig her og nu, uanset hvem det andet menneske eller "næsten" måtte være. Og det kan der selvfølgelig ikke laves politik på, for den handling vil altid være fremkaldt af situationens krav.

Men der kan laves anstændig politik på den overordnede mening med lignelsen, nemlig at livet er vigtigere end loven, eller sagt på en anden måde: loven bør beskytte livet. Det viser Jesus ved at lade to lovlydige gå forbi - ikke tilfældigt, siger Birthe Rønn Hornbech uden at forklare yderligere. Nej netop, for de glemmer, at loven er til for menneskenes skyld og ikke omvendt.