Morten Rasmussen |
16. juni 2009
Når meditation indtager arbejdspladsen, risikerer man et sammenstød mellem virksomhedens magt og medarbejdernes inderlighed, hvilket kan være skadeligt, advarer religionsantropolog Karen Lisa Salamon
Hvornår har man sidst set en arbejdsplads opfordre medarbejderne til at gå en tur? Eller til at danse i arbejdstiden?
Nej, spadsereture og dans har endnu til gode at blive integreret i danske virksomheders medarbejderpleje. Og det er måske en af årsagerne til, at østligt inspirerede og religiøst baserede teknikker såsom meditation netop i disse år slår rod i stadig flere danske virksomheder.
Det er vurderingen fra religionsantropolog og ph.d. Karen Lisa Salamon, der netop har specialiseret sig i åndelighed på arbejdspladsen
- Meditation på arbejdspladsen er jo et af de få tilbud, medarbejdere i dag får til at få noget ro og personlige pauser i arbejdsdagens ellers konstante krav om at være "på", at innovere og optimere effektiviteten. Få arbejdspladser tilbyder medarbejderne pauser til spadsereture, søvn eller for eksempel dans og musikudøvelse, måske fordi disse forbindes med en form for "tidsspilde", hygge og fritid - og dermed ineffektivitet, siger Karen Lisa Salamon og beskriver meditationen som en "dobbelt-pakke".
- Den lover, at man bliver mere effektiv og mere åndeligt præsterende, samtidig med at man slapper af og hviler. Meditation passer også ind i den udvikling, som mange arbejdspladser de senere år er undergået, nemlig fra fysisk præstationspres til psykisk præstationspres.
En af de mest populære former for meditation på virksomhederne er den såkaldte Mindfulness-teknik.
Teknikken, der stammer fra USA, fremstår ikke-religiøs, men har rødder i den buddhistiske zen-meditation. Og når netop buddhismen i stigende grad har formået at smitte af på vores privat- og arbejdsliv, skyldes det formentlig, at den syner mindre dogmatisk og religiøs end eksempelvis kristendommen, påpeger Karen Lisa Salamon.
- Ved at definere sig som en åndelig praksis og filosofi fremstår buddhismen ikke som en egentlig konkurrent til for eksempel den kristendom, som medarbejderne i virksomheden måske ellers bekender sig til. Her kan man selvfølgelig diskutere, om ikke buddhismen faktisk er en missionerende trospraksis, om den så kalder sig religion eller ej, siger Karen Lisa Salamon.
At religion i større eller mindre grad spiller en rolle på arbejdspladsen er dog langt fra noget, der kun er forbundet med buddhismen, forklarer Karen Lisa Salamon.
Hun henviser til, hvordan selve idéen om en leder, der som en hyrde skal styre og beskytte sine medarbejdere, trækker på mange af kirkens egne begreber.
Det nye er derfor nærmere, at andre religioner end kristendommen nu også begynder at farve virksomhedernes ledelses- og medarbejderkultur. Men uanset den specifikke religiøse baggrund er det afgørende at have forståelse for, at brugen af åndelige teknikker ikke er uden risiko, påpeger Karen Lisa Salamon.
- Når der er tale om brugen af religion i sådan en sammenhæng, er vi ude i et felt, hvor udøvelsen af magt møder kravet om inderlighed, personlig stillingtagen og måske også sjælelig blottelse. Det kan være en meget voldsom og måske også skadelig cocktail, og man kan spørge, om også topcheferne skal indgå i den åndelige udveksling og udvise inderlighed sammen med medarbejderne, eller om det kun er "klienterne", der kommer til at åbne sig for den nye teknik?
I så fald kan religionen eller åndeligheden i denne sammenhæng nemt blive til en åndelig manipulationsteknik, hvor personlige grænser krydses eller nedbrydes, og det er etisk problematisk, siger Karen Lisa Salamon.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad