Irakere i stikken. Det er imod normale retsprincipper i et civiliseret samfund

282 irakiske asylsøgere er dømt til udvisning af Danmark. 85 af disse mennesker er født i Danmark og betragter naturligvis Danmark som deres land. Dertil kommer de børn og unge, som ikke er født i Danmark, men som er dansktalende og går i skole i Danmark. Dommen er fældet af et flygtningenævn, siden 2002 med tre medlemmer, hvoraf to er beskikket af integrationsministeren.

Afgørelsen kan ikke ankes, selvom den dybest set drejer sig om liv eller død. Det er således ikke muligt at få sin asylsag prøvet ved en uvildig domstol. Dette er ikke i overensstemmelse med normale retsprincipper i et civiliseret samfund.

For integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og Dansk Folkeparti har sagen altid været enkel: De kunne jo bare rejse hjem!

Der har i den forbindelse været megen tale om en hjemsendelsesaftale, som Sverige har med Irak. Hvad derimod er fortiet, er den kendsgerning, at i Sverige tildeler man asyl, hvis der er gået lang tid, hvor det af sikkerhedshensyn ikke har været muligt at hjemsende afviste asylsøgere.

Vi har også hørt om irakere, bosat i Skandinavien, som af og til rejser til Irak for at besøge familie og venner. Ved hjælp af Ekstra Blads-journalistik uddrages derefter den konklusion, at når det kan lade sig gøre, så kan de flygtede jo også bare rejse hjem og påbegynde en ny tilværelse. Man behøver ikke at have opfundet den dybe tallerken for at gennemskue hulheden i den form for argumentation. Ligeså med argumentet: "Vi kan ikke løse alverdens flygtningeproblemer". Det er så sandt, som det er sagt - det har blot ikke noget med netop denne sag at gøre.