Nina Boel og Erik Boel |
17. juni 2009
Danmark skal ikke sende de afviste irakiske asylsøgere hjem. Vi skal leve op til FN's konvention og lytte til advarslerne fra Amnesty International og FN's Højkommissariat mod at hjemmesende asylsøgerne.
Irak er et land i kaos. Derfor er en hjemsendelse simpelthen for farlig. Danmark har ført krig i Irak og er medansvarlig for, at landet ligger i ruiner. Vi kan ikke sende folk tilbage til et land i opløsning. Når selv Udenrigsministeriet vurderer, at det er for farligt at rejse til Irak, bør regeringen følge denne rejsevejledning. Hvor er det, at informationsstrømmen kortslutter i vores statsapparatur?
Og så må vi - helt ærligt! - begynde at få noget realitetsfornemmelse. Det drejer sig om 282 mennesker! Det er mindre end halvdelen af, hvad der bor på Vilhelm Kiers Kollegium i Århus! 282 personer kan ikke engang fylde en koncertsal, og de vil ikke vælte det danske budget - eller hvad regeringen nu er bange for. Det er et så lille antal, at det er helt til grin, at der ikke bare gives opholdstilladelse. Hvorfor skal det pustes op til så stort et problem? Vi kommer jo ikke til at lægge mærke til dem i gadebilledet. Men måske vi kunne komme til at lægge mærke til dem på hospitalet, når vi bliver syge.
Der mangler mange hænder på sygehusene, og det kunne være, at vi, når vi ringer efter sygeplejersken, ville sætte pris på ikke at skulle vente en halv time på, at hun fik tid til at komme ned til os, men i stedet kunne få hjælp af en ikke længere afvist irakisk asylsøger. For på trods af krisen bliver der mangel på arbejdskraft. De store årgange skal snart på pension, og der er for få unge til at få hjulene på velfærdssamfundet til at dreje rundt. Så det er optimalt, at vi har 282 mennesker i Brorsons Kirke, der kan give en hånd med, når Krarup (DF) og Camre (DF) skal have hjælp på plejehjemmet.
Vi har et særligt ansvar for de børn, der er født på dansk jord. De er danskere og har ret til en værdig behandling. Man river ikke gulvet væk under et barn og smadrer hele dets verden. Man kan heller ikke byde mennesker, der er født i Irak, men har boet i Danmark i så mange år, at de reelt ingen tilknytning har til Irak længere, at sende dem væk. 184 af de afviste irakere har været i Danmark i over seks år, og nogle af dem har været her i op til 12 år.
En konfrontation med asylsøgerne vil skade Danmarks i forvejen ramponerede image internationalt: Tænk på billederne og overskrifterne i de internationale medier, hvis politiet bliver sat til at rydde en kirke og med magt fjerner kvinder og børn?
Der er børn blandt de afviste asylsøgere, der kun taler dansk. De har intet kendskab til Irak. Danmark er deres land. Og nej: Disse børn har ikke været "taget som gidsler", som naive personer påstår.
Enhver forælder ved, at man kun vil sine børn det bedste - og der er da ingen, der ved sine fulde fem ville vælge at opholde sig 10 år i et asylcenter med sine børn, uden at det virkelig var nødvendigt. Virkelig, virkelig nødvendigt - fordi det at vende tilbage til sit hjemland var værre end at opholde sig i sådan et fængsel, hvor mennesker gradvist nedbrydes, til de til sidst bare er grøntsager.
Sverige har hjemsendt irakere med tragisk resultat. Vi skal ikke gå i deres fodspor. Det er næsten dagligt, at vi kan læse om nye bomber i Irak, der dræber tilfældige mennesker. Hvis regeringen og deres darlings i Dansk Folkeparti mener, at man skal se stort på Udenrigsministeriets rejsevejledning, og at det er sikkert nok at tage til Irak, så kunne de vise vejen og med Pia Kjærsgaard (DF) i spidsen tage turen til Bagdad.
Man sparker ikke til én, der ligger ned. Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) kunne dele af sin lykke, i stedet for at stramme løkken om uskyldige menneskers hals, kunne Danmark måske igen blive anset for et humant land.
Nina Boel er journaliststuderende. Erik Boel er forstander for Europahøjskolen på Kalø
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad