Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Akupunktur - 35 år i Danmark og 3500 år i Kina til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Akupunktur - 35 år i Danmark og 3500 år i Kina

akupunktur har vist sig at virke på en række sygelige tilstande som supplement til gængs vestlig lægebehandling. -

- BRUNEL Richard/PHOTOPQR/LA MONTAGNE

Kommenter Hold mig opdateret

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål omkring akupunktur, men det vigtigste er, at akupunktur har vist sig at virke på en række sygelige tilstande som supplement til gængs vestlig lægebehandling

DET FORMODES, AT akupunktur har sin oprindelse i Kina længe før vor tidsregning - men kommer akupunktur kun fra Kina? I Alperne gjorde man i 1991 et mærkeligt fund. Et cirka 5000 år gammelt nedfrossent legeme blev fundet i en gletsjer i Alperne. Under den videnskabelige undersøgelse af legemet fandt man nogle uforklarlige mærker på kroppen, der lå i en bestemt orden. Det lignede akupunktur.

Akupunktureksperter blev tilkaldt og kunne drage den slutning, at disse mærker med meget stor sandsynlighed svarer til mærker efter akupunktur.

Men hvordan fandt man i sin tid overhovedet frem til, hvilke specifikke steder på huden, der ved indstik og stimulation med nåle eller andre skarpe genstande fremkalder en bestemt helbredende virkning på organismen? Den enkleste forklaring kunne være, at der gennem en lang periode er opbygget et enormt erfaringsgrundlag gennem utallige behandlingsforsøg - eventuelt på basis af stiksår eller ømme steder, der så viste sig at kunne påvirke forskellige sygelige tilstande.

Der findes ifølge akupunkturens teori en række anatomisk veldefinerede steder rundt omkring på legemet, hvor hvert sted - et såkaldt akupunkturpunkt - gennem stimulation har en bestemt virkning på den menneskelige organisme. En virkning, der er i samklang med organismen i sin helhed, og som ifølge den klassiske akupunkturteori svarer til de forskellige naturfænomener, vi lever i.

Annonce
De gamle kinesiske akupunkturlæger opfattede mennesket som en del af universets urkraft i en omfattende totalitet, hvor naturen er genspejlet inden i os som en indre model af den ydre relevante omverden med dennes rytmer og svingninger. De opfattede naturen og hele kosmos som delt op i to overordnede, arketypiske reaktionsmønstre med forskellige reaktionshastigheder, disse kaldte man yin og yang. Man sammenlignede forskellige naturfænomener og naturtilstande i makrokosmos med det menneskelige mikrokosmos. Den overordnede model for akupunktur har således ikke noget med religion at gøre.

Det vil sige, man har stimulationspunkter, akupunkturpunkter, der øger yang, respektive sænker yin, reaktionshastigheder i kroppen, punkter, der øger kulden, punkter, der eliminerer fugt og så videre. Ud fra patientens symptomer vurderes det, om patienten har en disharmonisk overvægt af en eller flere af disse fysiske kvaliteter. Akupunkturbehandlingen tilrettelægges derpå med stimulationer, der udjævner disharmonien.

ET EKSEMPEL ER NØDVENDIGT: Ved kvindens overgangsalder er yin, det vil sige kuldesvingningen, aftaget, og yang, varmesvingningen, har derfor fået overvægt, hvilket medfører symptomer som hedestigninger, nattesved og så videre. Behandling med akupunktur vil være at tilføre organismen yin gennem stimulation af kuldepunkterne.

De forskellige akupunkturpunkter ligger i kæder forbundet ved bestemte baner, her i Vesten kaldet meridianer, hvis forløb også er anatomisk veldefinerede. Disse meridianbaner leder stimulationerne fra akupunkturpunkterne som i et flow, på kinesisk kaldet qui, gennem kroppen, således at for eksempel en ansigtssmerte kan behandles ved stimulation af et akupunkturpunkt på foden.

I dag har man selvfølgelig naturvidenskabeligt undersøgt akupunkturpunkterne for at se, om man kunne finde unikke anatomisk-mikroskopiske strukturer. Det eneste, man har kunnet konstatere, er, at der synes at være flere nervetråde, såkaldt frie nerveender, netop på disse punkter. Yderligere har det fysiologisk vist sig, at der på akupunkturpunkterne er en mindre elektrisk modstand end på den omgivende hud. At meridianbanerne kunne være små nervetråde, som via komplekse forbindelser danner reflekser, er en hypotese, der kunne forklare akupunkturens virkning, idet effekten af akupunktur udebliver, hvis man lægger en lokalbedøvelse oven over det stimulerede akupunkturpunkt.

En anden hypotese kunne være, at der på det molekylærbiologiske plan findes meddelelsesformer og signaler, der benytter nervesystemet, immunsystemet og det endokrinologiske system som forbindelsesveje.

Konkret foreligger en række undersøgelser, der viser, at der via akupunkturstimulationer udløses ændringer i blodet, blandt andet hvad angår de såkaldte neurohormoner, endorfiner, disse har med smerteopfattelsen at gøre.

NOGLE HAR PÅSTÅET, at akupunktur beror på en indbildt virkning, en såkaldt placeboeffekt. Her må anføres, at akupunktur virker på dyr. Dyrene har akupunkturpunkter analogt med mennesker. Gennem mange år har man på veterinærklinikker i Vesten og også på Landbohøjskolen i København konstateret en konkret effekt af akupunktur på syge dyr, hvor en placebovirkning stort set kan udelukkes.

Akupunkturens hele begrebsverden kan faktisk overordnet korreleres til vore moderne videnskabelige begreber. Når man taler om symbolerne yin og yang, hvor yin og yang som energier nok er modpoler, men alligevel komplementerer hinanden i en forenet helhed og derved kan gå over i hinanden i en vekselvirkning mellem langsomme og hurtige reaktioner, så svarer det faktisk til de fysiske begreber energi og masse, for eksempel hvor vand findes i form af is og damp.

Niels Bohr har i sin bog "Atomfysik og menneskelig erkendelse" ligefrem fundet en analogi mellem atomteoriens komplementære sammenhænge og de kinesiske tænkeres erkendelsesteorier. Niels Bohr har endog i sit våbenskjold indsat yin-yang-tegnet, omkranset af ordene "Contraria sunt complementa" - modsætningerne komplementerer hinanden.

Men vi står stadig ud fra en vestlig betragtning over for et endnu ikke registreret meddelelsesnetværk, som de gamle kinesere og måske også andre på en eller anden måde har fået kortlagt, og hvorigennem organismen kan påvirkes og forskellige sygdomstilstande elimineres. Det vigtigste er imidlertid, at akupunktur har vist sig at virke på en række sygelige tilstande som supplement til gængs vestlig lægebehandling.

I PRAKSIS BEDØMMES hver enkelt patient først ud fra den vestlige lægelige diagnose, hvorefter det så skønnes, om akupunktur på grundlag af en faglig, lægelig viden om sygdommens karakter med rimelighed kan komme ind i billedet. WHO har udarbejdet en vejledende liste over de sygdomme, hvor akupunktur kan være en behandlingsmulighed.

I dag henvender flere sig også for at få forebyggende behandlinger med akupunktur, akkurat som i det gamle Kina, hvor akupunkturlægens patienter kom til forebyggende akupunkturbehandling hvert halve år - ved naturens skift mellem forår og efterår, skiftet mellem yin og yang. Akupunkturlægen "indstillede" så organismen forebyggende med sine nåle.

For patienterne er akupunkturmetoden enkel. Det drejer sig om få, stort set smertefrie indstik, selvfølgelig med steriliserede engangsnåle i gennemsnit fire-seks akupunkturbehandlinger. Akupunktur er uden bivirkninger, når behandlingerne udføres professionelt og anatomisk korrekt. I en svensk doktordisputats om akupunktur fra Lunds Universitet år 2000 konkluderes, at akupunktur har en langtidssmertestillende effekt ledsaget af en reduktion af smertestillende medicin, en bedre søvnkvalitet samt et højere aktivitetsniveau i hjemmet og på arbejdspladsen. Det må antages, at akupunkturbehandlinger i det lange løb må virke besparende, både hvad angår mindre medicinforbrug og sygefravær - dette vurderet ud fra de positive resultater, de dokumentationer og den empiri, der gennem de sidste årtier foreligger på lægeligt niveau.

Ole Dahl er speciallæge i almen medicin, akupunkturlæge og medforfatter til Den Store Danske Encyklopædi vedrørende akupunktur
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​