Akupunktur - 35 år i Danmark og 3500 år i Kina

DET FORMODES, AT akupunktur har sin oprindelse i Kina længe før vor tidsregning - men kommer akupunktur kun fra Kina? I Alperne gjorde man i 1991 et mærkeligt fund. Et cirka 5000 år gammelt nedfrossent legeme blev fundet i en gletsjer i Alperne. Under den videnskabelige undersøgelse af legemet fandt man nogle uforklarlige mærker på kroppen, der lå i en bestemt orden. Det lignede akupunktur.

Akupunktureksperter blev tilkaldt og kunne drage den slutning, at disse mærker med meget stor sandsynlighed svarer til mærker efter akupunktur.

Men hvordan fandt man i sin tid overhovedet frem til, hvilke specifikke steder på huden, der ved indstik og stimulation med nåle eller andre skarpe genstande fremkalder en bestemt helbredende virkning på organismen? Den enkleste forklaring kunne være, at der gennem en lang periode er opbygget et enormt erfaringsgrundlag gennem utallige behandlingsforsøg - eventuelt på basis af stiksår eller ømme steder, der så viste sig at kunne påvirke forskellige sygelige tilstande.

Der findes ifølge akupunkturens teori en række anatomisk veldefinerede steder rundt omkring på legemet, hvor hvert sted - et såkaldt akupunkturpunkt - gennem stimulation har en bestemt virkning på den menneskelige organisme. En virkning, der er i samklang med organismen i sin helhed, og som ifølge den klassiske akupunkturteori svarer til de forskellige naturfænomener, vi lever i.

De gamle kinesiske akupunkturlæger opfattede mennesket som en del af universets urkraft i en omfattende totalitet, hvor naturen er genspejlet inden i os som en indre model af den ydre relevante omverden med dennes rytmer og svingninger. De opfattede naturen og hele kosmos som delt op i to overordnede, arketypiske reaktionsmønstre med forskellige reaktionshastigheder, disse kaldte man yin og yang. Man sammenlignede forskellige naturfænomener og naturtilstande i makrokosmos med det menneskelige mikrokosmos. Den overordnede model for akupunktur har således ikke noget med religion at gøre.