Danske iranere øjner et glimt af håb

Mens tusindvis af demonstranter fylder Teherans gader i protest mod, at Mahmoud Ahmadinejad i søndags blev udråbt som vinder af det iranske præsidentvalg over den reformvenlige Mir Hossein Mousavi, spirer et håb blandt danske iranere. Et forsigtigt, men dybtfølt håb om, at et mere frit og demokratisk Iran er på vej.

- Jeg tror, at jeg har det som en russer, der oplevede Murens fald. Jeg tør ikke håbe, at det her bliver lige så stort, for vi er blevet skuffet mange gange. Men jeg håber, at det her kan være med til at vælte præstestyret i Iran og sikre helt og aldeles frie valg, siger skuespiller og forfatter Farshad Kholghi, som sammen med sin familie kom til Danmark fra Iran i 1984.

Den 44-årige ingeniør Asad, som flygtede til Danmark samme år, håber også, selvom iranske studerende før har demonstreret i Teherans gader, uden at det førte til ændringer.

- Men denne gang er det ikke studerende, der går på gaden. Det er gamle, unge, studerende - ja, det er hele folket. Så det er anderledes, mener Asad og tilføjer:

- Men jeg vil ikke give mig selv for stort et håb. Magthaverne vil gøre alt for at beholde magten. Men samtidig kan ingen tage håbet fra mig. Det er det, jeg har levet af i snart 30 år.

Både Asad, Farshad Kholghi og den 45-årige ingeniør Farrokh Jafari sidder i disse dage klistret til computer og tv-skærm for at følge situationen i hjemlandet. Ingen af dem har nemt ved at koncentrere sig om arbejde og familieliv.

- Jeg har en datter, som skal fejre sin 18 års-fødselsdag lørdag. Vi har inviteret 40 gæster og skal forberede en masse ting. Men det kan jeg slet ikke koncentrere mig om. Jeg kan heller ikke sove om natten. Jeg vil helst bare følge situationen på internettet hele tiden, forklarer Farrokh Jafari, som også kom til Danmark i 1984.