FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

Danske børn bliver tiltrukket af buddhismen

17. jun 2009 00:00 Skuespillerne Brad Pitt og Mia Lyhne er nogle af de mange kendte buddhister, som børn og unge ser op til - og gør dem interesserede i buddhismen

Kommentér
Share
Læs også
Laura Elisabeth Schnabel
BilledeArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Børn og unge interesserer sig i stigende grad for buddhismen. - Bettina Brinkmann/MAXPPP

Børn og unge interesserer sig i stigende grad for buddhismen. Sådan er meldingen fra syv af de otte godkendte buddhistiske trossamfund i Danmark, som Kristeligt Dagblad har kunnet få kontakt med. De lærer om buddhismen i de børne- og ungdomsgrupper, som flere af de buddhistiske trossamfund er begyndt at stå for, eller også tager de med skoleklassen ud for at besøge de buddistiske menigheder.

Center for Visdom og Medfølelse, der ligger i København og netop er blevet godkendt som trossamfund af Familiestyrelsen, begyndte sidste år at tilbyde en børnegruppe med leg, drama og historiefortælling for børn mellem 6 og 12 år.

- De teknikker og temaer, vi arbejder med, kan man genfinde i buddhismen - eksempelvis arbejder vi med opmærksomhedstræning og vores eget sinds betydning for den virkelighed, vi oplever. Men vi er meget opmærksomme på at præsentere det hele på en måde, så det kan anvendes, uanset hvilken religion børnene har, siger Mikkel Bjelke, ansvarlig for børnegrupperne.

Også Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme tilbyder buddhistiske kurser til både de lidt ældre børn, der har fravalgt konfirmationen, og til børn mellem 4 og 12 år.

Annonce
- Ungdomskurset handler især om etik. Her lærer de unge om, hvilke handlinger der fører til lykke og lidelse. Nogle af de unge har taget buddhistisk tilflugt efter kurset. I børnegrupperne for de små børn fortæller vi om Buddhas liv, mediterer, laver buddhistiske glidefald og synger buddhistiske sange, siger Ani Tenzin, underviser og buddhistisk nonne.

Hun påpeger, at flere skoler besøger centeret.

- Her oplever vi virkelig et boom. Jeg kan næsten ikke nå at følge med. Der er tit flere klasser på en uge - mest fra gymnasiet, men også skoleklasser helt ned til 2. klasse, siger hun.

Den tendens kan de andre buddhistiske trossamfund også nikke genkendende til. Ifølge Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i Århus, der også netop er godkendt som trossamfund, kan de unge godt lide, at der ikke er en gud i buddhismen.

Jørn Borup, leder af Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet, påpeger, at børnenes interesse for buddhisme svarer til samme interesse blandt voksne - i alt har mellem 4000 og 5000 danskere konverteret til buddhismen på 35 år. Ifølge ham ser også de unge buddhismen som en moderne religion, og bølgen af buddhistiske kendisser som Dalai Lama og skuespillerne Brad Pitt, Mia Lyhne og Anders Matthesen, får børn og unge til at interessere sig for religionen.

Det er Mogens Mogensen, konvertitekspert og ekstern lektor i teologi ved Aarhus Universitet, enig i. Men ifølge ham hænger den stigende interesse også sammen med, at kristendommen i manges øjne er blevet reduceret til noget teologisk og institutionelt.

- Vi har forsømt den side, der handler om livsformen. Det er den vigtige side, hvor alle de kristne praksisser og spiritualiteten kommer frem i hverdagen - eksempelvis bøn som meditationspraksis, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Hvor blev kommunernes milliarder af?
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Katolikker kritiserer håndtering af sexmisbrug
- Bibelen er vor kulturs grundskrift
- Guds ord tåler uenighed
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: