Naser Khader og Søren Krarup lægger nu navne til to forslag til ændring af valgreglerne ved bispevalg, der trækker i hver sin retning. Den moderate muslim, Khader, advarer mod at politikerne blander sig i kirkens anliggende, hvorpå han selv iler med at gøre det. Han vil bringe præsidentvalgenes design ind i Folkekirken. Alle medlemmer af kirken i det pågældende stift bør have stemmeret.
Søren Krarup, der er forankret i Tidehverv på Folkekirkens højrefløj, ser helst, at menighedsrådsmedlemmerne fratages stemmeretten, således at et bispevalg udelukkende er et anliggende for stiftets præster.
Ingen af holdningerne kan undre.

Men på hvis vegne udtaler de to debattører sig? Formodentlig kun på egne vegne.

Naser Khader er mig bekendt ikke kirkepolitisk ordfører for Det konservative Folkeparti, og hos Dansk Folkeparti er det ikke Krarup, men fætter Langballe, der tegner partiets kirkepolitik.

Jeg er enig med Khader i, at et bispevalg i Københavns stift er et vigtigt anliggende for Folkekirken, al den stund at Københavns biskop er primus inter pares i Folkekirken. Men jeg synes, at et bispevalg er for vigtigt til at blive brugt som en hvervebegivenhed for Folkekirken.

Og Krarups højkirkelige - teokratiske - standpunkt passer meget dårligt med den evangelisk - lutherske opfattelse af det almene præstedømme.

Lad os konstatere, at udvekslingen af synspunkter de herrer imellem er endt 0-0.
De gældende regler for et bispevalg er gode nok, som de er.

Det er ikke valgreglernes skyld, at valgbestyrelsen og dens embedsmænd klokker i det og skaffer Folkekirken en bred folkelig omtale, den godt kunne have været foruden.

Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.