Det er ærgerligt, at 58 stemmer ved det københavnske bispevalg ankom for sent, og dermed ikke kunne tælles med. Men der er ikke noget at gøre ved det. Kirkeministeriet har ikke andet valg end at afvise klagerne over valget. Det mener professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen.

- Det er et almindeligt princip i dansk ret, at det er afsenderen, der har ansvaret for, at et brev kommer rettidigt frem, siger Claus Haagen Jensen til Ritzau.

Klagerne mener, at valgbestyrelsen har misinformeret vælgerne ved at skrive i valgmaterialet, at man skulle forvente en postekspedition på to dage. Tidsfristen, som var mandag den 8. juni, lå efter en række dage, hvor der ikke blev delt post ud, blandt andet fordi fredagen var grundlovsdag. Derfor skulle de 1150 menighedsrådsmedlemmer og præster, som kunne stemme, ifølge klagerne have sendt deres stemme senest tirsdag den 2. juni for at være sikre på, at brevet nåede frem i tide.

Men det er alt sammen lige meget, mener Claus Haagen Jensen.

- Helt ærligt. Nogen gange overser folk, der klager, at de er voksne mennesker. Voksne mennesker kan ikke blive overrasket over, at der kan ske forsinkelser i postvæsnet. Det ved vi alle. De har haft tid nok. Det her er noget pjank, siger Claus Haagen Jensen, som i øvrigt understreger, at valgbestyrelsen slet ikke har pligt til at give nogen vejledning med hensyn til postdage.

Hvis de 58 stemmer var blevet talt med, kunne det teoretisk have ændret resultatet, så enten Anders Gadegaard eller Tine Lindhardt var kommet med i finalerunden i stedet for Peter Skov-Jakobsen.

Kirkeministeriet er i øjeblikket i gang med at behandle klagerne, som blandt andet kommer fra 10 af Anders Gadegaards stillere.