To danske biskopper er gerådet ud i en større teologisk disput om over 900 år gamle knogler. Den ene vil begrave dem. Den anden vil ære dem offentligt.

Sagen rulles ud i en brevveksling mellem biskop i Fyens Stift, Kresten Drejergaard, og den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, i 2008 og 2009, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.

Kresten Drejergaard afgør egenhændigt sagen i en redegørelse fra den 20. april i år, hvor han afslår den katolske kirkes anmodning om at få udleveret knoglerester af Knud den Hellige, som ligger begravet i krypten i Odense Domkirke.

Knud den Hellige er den eneste danske helgenkårede konge. Han blev myrdet i den daværende domkirke i Odense i 1086.

Da retsmedicinere fra Odense Universitetshospital i marts sidste år undersøgte skeletresterne af Knud den Hellige, var opgaven at finde ud af, hvordan han blev dræbt, og om det kunne bevises, at skeletdelene nu også var ham. Det første lykkedes, mens anden del måtte nøjes med en konklusion om, at intet taler imod, at det er Knud den Hellige og hans broder Benedikt, der ligger i domkirkens krypt.

I forbindelse med åbningen af skrinet bad den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, om to skeletdele til den katolske kirkes relikviesamling.

Et flertal i menighedsrådet mente, at det ville være en smuk økumenisk gestus fra en kristen kirke til en anden.

Men så kom Kresten Drejergaard tilbage fra en studieorlov. Og han mener, at det snarere er helligbrøde mod grunddogmet i en evangelisk-luthersk bekendelse end økumeni, der kendetegner sagen.