Islamkritik

DER ER noget befriende ved offentlige personer, der tør lufte tvivl og indrømme fejl. Det var præcis, hvad journalist og sognepræst Sørine Gotfredsen gjorde i gårsdagens kronik her i avisen, da hun forlod det kun få måneder gamle Islamkritisk Netværk.

I kronikken gør hun rede for sine personlige tanker om, hvordan man som kristen bør møde muslimer, og hun fremhæver risikoen for, at netværket ender i en død og fordømmende kristendom.

INDLÆGGET REJSER en principiel debat om, hvad et netværk egentlig er. I de senere år er der opstået flere af dem, også inden for den kirkelige verden. Senest har vi fået et Evangelisk Luthersk Netværk og et Islamkritisk Netværk. Internet har øjensynligt inspireret til at bruge ordet netværk – hvor man tidligere ville have talt om et forum eller endda en forening. Netværket er mindre forpligtende og passer godt til det moderne menneske, der helst ikke vil bindes af partiprogrammer, paroler eller medlemskort.

I et netværk kan man gå ind og ud uden nødvendigvis er være enige med alle de andre deltagere, der logger sig på. Derfor kan man også umiddelbart undre sig over, at Sørine Gotfredsen forlader det islamkritiske netværk allerede nu. Ved at være blevet i det kunne hun blandt andet have modvirket tendensen til, at det ender som et forstenet parti imod islam, som hun frygter.

STIKKER MAN ET lag dybere, er det alligevel ikke helt så enkelt. Et netværk signalerer trods alt en vis grad af enighed. Evangelisk Luthersk Netværk er ikke et frit forum, men en paraplyorganisation for den kirkelige højrefløj. Og i Islamkritisk Netværk er man selvfølgelig fælles om at kritisere islam. Det kan der være gode grunde til, men man bør vare sig for den golde kritik, som hidtil har kendetegnet netværket. Det er svært at se dets formål, når der argumenteres så negativt og defensivt, som det er sket indtil nu.

Kritiserer man andre religioner hårdt, vil alene den menneskelige psykologi medføre, at de anderledes troende holder endnu mere fast i deres tro, end de gjorde i forvejen. Derfor er det en dårlig vej at erklære for eksempel islam krig. Især da for kristne, som har det dybe og ærlige ønske, at muslimerne en dag vender sig til Kristus.

Vel er der mange forhold i Islam, man kan og bør kritisere: Kvindeundertrykkelsen, forbudet mod at skifte tro og de inhumane straffemetoder for bare at nævne noget. Der har netværket bestemt en pointe, men det er kritikpunkter, som også trækkes frem mange andre steder, både politisk og i samfundsdebatten generelt. Den kristne kirke må kunne tilføje et andet og mere positivt budskab i en ærlig dialog med muslimerne. Først og fremmest må man selvfølgelig holde døren pivåben for, at det kristne evangelium også gælder dem.

På dette sidste punkt skal en tydeligere røst fra Islamkritisk Netværk være meget velkommen.

hhh