Retten til at sende flygtninge hjem er grundlæggende - når vel at mærke hjemlandet igen er blevet trygt, og menneskelige hensyn ikke tilsiger, at flygtningefamilierne skal have lov at blive og leve et liv blandt os.

Irak er ikke et trygt land at sende flygtninge tilbage til. En aftale med myndighederne med løfte om danske bistandsmidler gør ikke de konflikthærgede dele af Irak trygge. Tre-fire millioner irakere er enten flygtet til barske flygtningelejre i Jordan eller Syrien, eller de er "internt fordrevne" i deres eget land. Sikkerhedssituationen er bedre end i rædselsåret 2007, men volden - især mod civile - er igen i faretruende vækst.

Når de udenlandske tropper trækker sig ud, er faren for to borgerkrige overhængende: en krig i nord mellem kurderne og deres naboer om Kirkuk og Mosul og deres rige olieforekomster og en anden borgerkrig i det centrale Irak (inklusive Bagdad) mellem sunnier og shiaer, og endelig kan ingen udelukke en ny væbnet konfrontation mellem forskellige shia-grupper i Basra og det sydlige Irak.

Det er intet under, at FN's Højkommissariat indtrængende advarer mod den planlagte tvangshjemsendelse. At vifte denne alvorlige advarsel væk som pjat er dybt belastende.

Jeg talte om Sverige. Her har 50.000 irakere fundet sig et nyt hjem fjernt fra den irakiske gru. En enestående indsats af svenskerne. Her sender man også irakiske flygtninge hjem - men først efter en grundig humanitær screening. Jeg har ladet mig fortælle, at op til 4000 asylsøgere trods afslag på asyl har fået bevilget humanitært ophold. Hvorfor kan man på svensk sige "humanitært" uden at skammes - mens det i Danmark er blevet nærmest et fyord?

Vi kender ansigterne på og skæbnerne bag disse irakiske medmennesker, som nu trods alle advarsler og menneskelige hensyn skal sendes hjem. Mange af dem ville opfylde alle kriterier for ministeriel barmhjertighed - hvis man blot ville undersøge deres forhold bedre.

I årevis har de boet under elendige forhold i danske samlingslejre. Jeg bruger med vilje ikke det tyske navn for den slags institutioner. Trods forslag om at give dem et liv uden for lejrene med mulighed for arbejde og normalt samliv med andre er der ingen fremskridt. Den ene magtperson indfører madpakker i stedet for beskedne underholdsbidrag. Den anden vil sætte familier, der har boet i Danmark i årevis, på porten.

Dette er ikke det Danmark, jeg er vokset op i og holder af. Giv os vores åbne, venlige og omsorgsfulde Danmark tilbage.

Må jeg rette en stærk appel til minister og myndigheder. Lyt til FN. Send ingen hjem i den aktuelle situation Gå sagerne igennem igen. Brug lovens ret til at give "humanitært ophold". Der kræves ingen særlov for at gøre det rigtige. Gældende ret er på det punkt rummelig nok. Gør det. Vis, at vi kan vise storsind, miskundhed og barmhjertighed uden hensyn til Galluptal og partitaktiske overvejelser.

Dette er ikke om love og paragraffer.

Dette er ikke om nævn fyldt med embedsmænd

Dette er ikke om tvangstraktater mellem regeringer.

Dette er ikke om rivaliseringer mellem partier.

Dette er ikke om, at nogle er gode, og andre er onde.

Dette er om mennesker, medmennesker.

Dette er om at sætte mennesket først og vise barmhjertighed.

Svend Auken er tidligere formand for Socialdemokraterne og minister, og han er nu 1. næstformand for Folketinget.

Kommentaren her er Svend Aukens tale ved foreningen Bedsteforældre for Asyls sympatidemonstration på Christiansborg Slotsplads i København i går