Let mad til sankthans

Hvordan kan noget gå galt i en opskrift med kun tre ingredienser? Hvis det havde været en økologisk maling, jeg havde sat mig for at lave, kunne jeg godt have været på rette spor. Men den sejt slimede substans i dørslaget skulle ligne rygeost, og det gjorde den absolut ikke.

Jeg har svært ved at forestille mig en midsommer uden rygeost. Rygeost hører sammen med radiser og nye kartofler og lange, lyse sommeraftner. Så da det i mit London-eksil gik op for mig, at de fynske rygeostproducenter stadig har deres britiske eksporteventyr til gode, besluttede jeg at lave osten selv. Det har jeg set andre gøre efter en opskrift, som i sværhedsgrad ligger et sted mellem snobrød og æggesnaps:

Man luner to liter sød, tilsætter en kvart kærne og lader det stå i stuetemperatur et døgn eller halvandet. Så hælder man den skilte mælk i et dørslag foret med et klæde, som man stiller i køleskabet endnu et døgn, mens vallen løber fra. Den resterende ostemasse røres med salt, formes og lægges på en rist - og røges, for eksempel over en gammel blikspand, i 15 minutter. Barnemad. Eller snarere spejdermad.

Allerede fremskaffelsen af de få råvarer bød dog på vanskeligheder. Salt og sødmælk var nemt nok, men den gammeldags kærnemælk krævede en længere jagt, inden jeg fandt "buttered milk" i den lokale økobutik. Brændenælder og rughalm til røgningen er heller ikke helt nemt, når man bor midt i storbyen - nælderne fandt jeg i et hjørne af parken, og en pakke "hygiejnisk" halm fra dyrehandlen måtte gøre det ud for rug. Og naboen har en lille rygeovn, så nu manglede jeg bare den tålmodighed, det kræver at fremstille ostemassen.