Tradition for martyrer kan skærpe protester i Iran

Oppositionens populære præsidentkandidat, Mir Hossein Mousavi, der er blevet det samlende symbol for demonstranterne i Iran, har på sin egen måde forsøgt at udnytte iranernes ærefrygt for martyrer. Han opfordrede i går til en sørgedag i respekt for de sårede og dræbte under demonstrationerne - og brugte direkte ordet martyrer om de dræbte i sin henvendelse til den iranske befolkning. Dermed appellerer han snarere til iranernes oprør end ydmyghed og sorg, vurderer den iransk-amerikanske mellemøstkorrespondent (og vinder af USA's fornemmeste journalistiske pris, Pulitzer-prisen) Borzou Daragahi.

- I en kultur, der er omgærdet af den shiamuslimske martyrdoms mystik, kan ethvert dødsfald motivere snarere end at tage modet fra aktivisterne, skriver han sammen med Ramin Mostagim i en analyse i Los Angeles Times.

En anden iransk-amerikaner Ali Banuazizi, professor ved Boston College, som har forsket i den iranske martyrtradition, har gennem flere forelæsninger peget på, at martyrerne i den shiamuslimske tradition er kendetegnet ved at være blevet dræbt i deres kamp mod korrupte og tyranniske herskere. I 1960'erne blev denne forståelse udvidet til at omfatte en forpligtelse for den politisk bevidste muslim til at kæmpe mod deres egne undertrykkende regimer - en tolkning, der fik stor betydning under den islamiske revolution.

- Hele idéen om martyrdom spiller en stor rolle i den islamiske republik, siger Manni Crone, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Iran og shiaislam.

Hun forstår godt, at Mousavi refererer til de døde demonstranter som "martyrer". Det er en religiøs retorik, som er accepteret af regimet, samtidig med, at det måske appellerer til demonstranternes følelser.

- Mousavi skal balancere mellem at handle inden for styrets rammer og samtidig holde liv i den bevægelse og det oprør, der er i gang, siger Manni Crone.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk