Slanger i Paradis eller Æskulap og lægerne

Iforrige sæson havde Odense Teater en stor og flot opsætning af den antikke græske tragediedigter Aischylos? trilogi "Orestien" på plakaten. Aischylos, der levede 524-456 før vor tidsregning, blev tidligere på dansk kaldt Æskylos. Når jeg understreger det, er det, fordi Dorte Bertram gerne vil have en udredning om forholdet mellem Æskylos, Askleipos og Æskulap, for hun er i tvivl, om det kunne være én og samme gud eller person.

Æskylos er altså dramatikeren Aischylos, men Æskulap og Asklepios er den samme, nemlig guden for lægekunst i det antikke Grækenland. Ham kender vi blandt andet fra staven, der er omslynget af en slange, æskulapstaven, som Dorte Bertram også spørger til i sin gode e-mail. Den stav anvendes stadig som grafisk symbol for lægekunst og medicin, og slangen symboliserede faktisk i antikken dels de livsfornyende kræfter, fordi den kunne skifte ham, dels død, fordi den i billedet af Asklepios drypper gift i en skal.

Det er også Æskulap, der har givet navn til de pletter, den almindelige snog har bag "ørerne". Tidligere fandtes en snog i den danske natur, som havde artsnavnet æskulapsnog, men den nu uddød, så her vandt døden over det livsfornyende for denne art.

Læger har det altså med slanger! Både den, der indgår i logoet for Praktiserende Lægers Organisation, og de slanger, det vrimler med på hospitaler, og som forhåbentligt bidrager til livsfornyelse.

Bertram spørger videre, om der er en forbindelse mellem lægesymbolet og så teksten i 4. Mosebog, 21, hvor der omtales en slange, som Moses skal sætte på en stang, hvorefter alle, der blev bidt af en slange, kunne blive helbredt ved at se på staven.