Biskoppen på Fyn, Kresten Drejergaard, udviser mildt sagt ikke nogen stor fleksibilitet i en sag, der kan skade folkekirkens forhold til den katolske kirke.

I Odense Domkirke ligger de jordiske rester af kong Knud, der blev helgenkåret af den katolske kirke for mere end 900 år siden. Knoglerne af Knud den Hellige ligger til skue for besøgende under en glasrude, og da retsmedicinere sidste år skulle undersøge knoglerne, spurgte den katolske kirkes biskop i Danmark, om han ved lejligheden kunne få et par knoglestumper til sin kirke i København.

Knud den Hellige er en af få danske helgener, og katolikker tillægger sammen med ortodokse kristne benstumper og andre dele fra såkaldt hellige mænd og kvinder en særlig kraft og benytter dem derfor i deres gudstjeneste og fromhedsliv. Den katolske henvendelse blev mødt med naturlig venlighed af flere af præsterne og et flertal af menighedsrådet ved Odense Domkirke. Selvom man ikke deler teologi, kan man godt være venlig og imødekommende.

Men biskoppen skred ind med et magtfuldt, biskoppeligt "nej". Han mener ikke, at han kan komme katolikkerne i møde og give dem et par af de benstumper, der angiveligt skulle tilhøre Knud den Hellige. Når man ikke deler deres syn på relikvier, bidrager man til forkert gudsdyrkelse ved at forære relikvier til katolikkerne, mener biskoppen. Og så er han utilfreds med, at Vatikanet for nogle år siden i et dokument lagde afstand til de protestantiske kirker.

Her gælder det tilsyneladende for biskoppen ikke om at vende den anden kind til, men svare med øje for øje og tand for tand. Op igennem historien har der været større konflikter imellem de kristne kirker end mellem forskellige religioner. Europa har været martret af krige imellem katolikker og protestanter. Den tid er heldigvis ovre, og ikke mindst de seneste 50 års fælleskirkeligt arbejde har øget den gensidige forståelse og respekt.

Set i det lys er det perspektivløst af den fynske biskop at bruge kræfter på at majorisere et menighedsråd og nægte at udlevere to små benstumper til katolikkerne. Den kristne kirke har andre og langt større udfordringer at tage sig af end at toppes om synet på knogler. Martin Luther tog ved Reformationen stærk afstand fra relikviedyrkelsen, og det er indlysende, at lutheranere ikke deler teologi med katolikkerne i dette spørgsmål. Men hvis det nu betyder meget for dem og intet for protestanterne, burde det være det nemmeste i verden at overdrage dele af de jordiske rester til katolikkerne.

Hvor ville det have klædt folkekirken, at biskoppen havde optrådt med storsind og generøsitet i denne sag frem for at skrue sig ned i mindste skostørrelse.