Afvisning af klager over bispevalg efterlader ikke bispevalgets tabere tilfredse. En pinlig og politisk afgørelse, lyder nogle af de skuffede kommentarer
28 brevstemmer til bispevalget i København blev poststemplet allerede den 4. juni, men nåede alligevel ikke frem, så de kunne blive talt op den 8. juni. Var de det, kunne bispevalget i København have fået et andet udfald. Men det kommer nu ikke til at ske. Heller ikke selvom valgbestyrelsen havde skrevet til vælgerne, at de måtte påregne to dages postekspeditionstid. For Kirkeministeriet afviste i går alle klager over bispevalgets forløb i Københavns Stift.
- Det er den enkelte stemmeberettigedes ansvar, at stemmesedlen når rettidigt frem, når valgbestyrelsen har opfyldt bekendtgørelsens krav om klart at redegøre for afstemningsfristen. Det er således et almindeligt princip i dansk ret, at det er afsenderen, som har ansvaret for, at et brev leveres rettidigt, skriver Kirkeministeriet.
Ministeriets afgørelse kan ikke ankes, og derfor står det nu fast, at det bliver generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmann og sogne- og orlogspræst ved Holmens Kirke Peter Skov-Jakobsen, der skal ud i den endelige dyst om at blive den første blandt ligemænd blandt de ti danske biskopper.
Utilfredse støtter til blandt andet domprovst Anders Gadegaard, der blev nummer tre med kun otte stemmer færre end Skov-Jakobsen ved afstemningen i valgets første runde, har hæftet sig ved, at der i vejledningen til valgmaterialet burde have stået, at der skulle regnes med en ekspeditionstid på hele seks dage på grund af weekend og en grundlovsdag uden postomdeling.
Valget fandt sted en mandag. I alt 62 stemmer kom for sent ved valget, heraf 58 om tirsdagen og 4 om onsdagen. Men det rokker ikke ved ministeriets beslutning.
"Det er ... den stemmeberettigedes ansvar at tage højde for, at post ikke ekspederes på helligdage og øvrige fridage, og at der i øvrigt altid er mulighed for forsinkelse i postleverancen," står der i afgørelsen fra ministeriet.
Anders Gadegaard er utilfreds med afgørelsen.
- Jeg er overrasket og indigneret på vegne af de stemmeberettigede, der har fået afvist deres stemme. De har stemt på en måde, hvor de ikke selv er skyld i, at stemmerne kom for sent, siger han og fremhæver især betydningen af de 28 af de for sent ankomne stemmer, som var stemplet 4. juni.
- Det vil sige, at folk må have postet dem den 3. juni. Det er fem dage, før fristen udløb. Så er det da udelukkende valgbestyrelsens skyld, når man ikke kan være sikker på, at stemmerne er fremme på fem dage. Jeg synes, det er en uretfærdig afgørelse, og jeg synes, det er beklageligt, at vi nu aldrig får sikkerhed for, om den, der bliver valgt som biskop, skulle have været valgt, siger Anders Gadegard.
Også tidligere bispekandidat Asser Skude ærgrer sig.
- Det kommer ikke bag på mig. Men jeg forstår ikke, at det har skullet være så svært at gennemføre et bispevalg. Det er pinligt for folkekirken. Der er kun tabere i den her sag. Jeg er glad for ikke at være blevet valgt på det her grundlag, siger Asser Skude.
For seks dage siden afleverede sognepræst Kirsten Sandholt også en klage over bispevalgets første runde i Kirkeministeriet. Hun er uenig i ministeriets argumentation for at afvise klagen. Kirkeministeriet afviser klagen med, at valgbestyrelsen ikke har pligt til at vejlede om postekspeditionstid, men at det bare var en ekstra service.
- Men når valgbestyrelsen alligevel vejleder, vil jeg stadig hævde, at den vejledning ikke er en vejledning, men en vildledning. Så havde de været bedre stillet, hvis de ikke havde lavet en vejledning, siger Kirsten Sandholt, som er præst i Trinitatis Kirke.
- Det ligner en politisk tolkning af sagen, for nu skal vi ikke have en ny Roskilde-sag, for det ville være for pinligt, siger hun.
net@kristeligt-dagblad.dk