Hvor er PEN, når verden står i brand?

"Siden starten i 2005 har vi kunnet regne med Trykkefrihedsselskabet, hver gang det var nødvendigt at træde op mod ytringsfrihedens fjender. Dermed er selskabet blevet en uundværlig stemme i den danske offentlighed".

Sådan sagde daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) engang i en tale, og det siger alt om, hvem der har haft ordet i debatten om ytringsfriheden siden Morgenavisen Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed fra 2005, som førte Danmark ind i en af landets værste internationale kriser.

Det var også den anden forfatterforening, Trykkefrihedsselskabet, som Mikkelsen henviste til i sin tale, der fik inviteret den omstridte hollandske politiker Geert Wilders til Danmark for nylig, hvor han igen kunne udbrede sine islamkritiske holdninger. Og således har Trykkefrihedsselskabets medlemsskare af forfattere og skribenter i snart fem år gang på gang markeret sig til forsvar for en diskussion om retten til at sige, hvad man vil om alt og alle.

Siden 2005, hvor Dannebrog flere gange blev brændt af vrede muslimer verden over, har Danmarks ældste ytringsfrihedsorganisation, Dansk PEN, holdt sig til dets ihærdige arbejde med at sikre internationale forfatteres ret til at ytre sig i deres hjemlande, bakke op om såkaldte fribyer til forfulgte forfattere og oprette PEN-centre i diverse mellemøstlige lande.

Dansk PEN har netop udgivet et magasin om litteratur og ytringsfrihed, hvori en række foreningsmedlemmer og ligesindede fornuftigt og sagligt bevæger sig rundt om blasfemi og ytringsfrihed op igennem historien. Men magasinet har ikke tiltrukket sig megen opmærksomhed. Og i debatten om ytringsfrihed har den danske afdeling af den globale organisation af forfattere, journalister, oversættere og skribenter slet ikke formået at sætte sit aftryk, mener en række fremtrædende medlemmer af Dansk PEN og debattører, som beskrevet på avisens forside.