Tænkende hjerter gør mere gavn end hovedløse moralister

Med betragtelig patos og moralsk indignation kappes debattører i nærværende avis om at kræve ophold til de afviste irakiske asylsøgere. Andet er simpelthen ukristeligt, og da livet står over loven, er det bare om at lade livet komme til og lade irakerne blive.

Det er et enkelt og rent synspunkt, sikkert lige så dybfølt, som det er blottet for anfægtelser og nøgtern omtanke. Den barmhjertige samaritaner som læserbrevskribent og regeringsrevser. Altid parat til at ofre ord og skattekroner - sammen med os andre forstås - for at give ophold til dem, som holder på, at de ikke vil hjem. Nu har det ikke kunnet godtgøres, at irakerne opfylder betingelserne for asyl. Flygtningenævnet gav ikke asylsøgerne ret, men det er en sådan uret, at sagerne nu "appelleres" til en moralsk højesteret med retslokaler i Brorsons Kirke i København og en politiserende folkedomstol af godhjertede aktivister.

Irakerne skal have ophold. Irak er nemlig et farligt land, hvor der slet ikke er de samme muligheder for et godt liv som her til lands. Men ærligt talt, hvis det udløser opholdstilladelse, at de generelle livsvilkår og den offentlige orden er under dansk standard, så er der millioner af irakere, som må skønnes asylberettigede i kongeriget. Ja, broderparten af Den Tredje Verden såmænd.

Selv hin berømte samaritaner måtte, om han i stedet for en enkelt mand havde truffet et helt selskab, der var faldet i røveres hænder, prioritere. Ligesom han vanskelig kunne indlogere alle dem på herberget, som risikerede overfald, fordi egnen i almindelighed var farlig at færdes og leve i.

Hvad mon konsekvensen bliver, hvis det rygtes, at man i Danmark nok kan få afslag på asyl, men bare afslå at rejse ud tilstrækkeligt længe, eventuelt suppleret med et alternativ kirkeophold, så får man sin vilje? Kan hænde, vi får ny søgning til kirkerne, om ikke efter Guds ord. Hvad er i det hele taget konsekvenserne af blåøjet largesse i asylpolitikken? Integrationsproblemerne er velkendte, og holder vi åbent hus for alverden, så er der lagt i kakkelovnen til alvorlige husspektakler. Irakernes tidligere talsmand er dømt for narkokriminalitet, og man bør gøre sig klart, at også åbne døre har sin pris og sine ofre.

Det er ingenlunde ubarmhjertigt at tænke sig om. Tænkende hjerter gør uendelig mere gavn end hovedløse moralister.

Jesper Bacher, sognepræst, Rubbeløkkevej 10, Rødby