De iranske kvinder præger protesterne

Det handler ikke længere "kun" om optællingen af stemmerne efter det iranske præsidentvalg sidste fredag, og om hvorvidt der er blevet fusket med stemmerne for at sikre et genvalg af landets hidtidige præsident, Mahmoud Ahmadinejad. De mange gadedemonstrationer har i løbet af ugen udviklet sig til at være en dybfølt protest mod hele den undertrykkelse, som mange iranere mener, at regimet står for.

Ingen mærker undertrykkelsen så markant som kvinderne, og det har været med til at gøre kvinderne til en markant drivkraft i de demonstrationer, som har fundet sted i såvel hovedstaden, Teheran, som i en række andre iranske byer.

- Kvinder er blevet de vigtigste repræsentanter for forandring i Iran, siger Nayereh Tohidi, der er leder af afdelingen for køns- og kvindestudier på Californiens Universitet og forsker i Irans kvindebevægelse, til den amerikanske tv-station CNN.

Nayereh Tohidi mener, at de nuværende protester kan være et udtryk for, at den utilfredshed, som længe har ulmet blandt Irans kvinder, er ved at koge over. Selvom iranske kvinder på en række punkter nyder større frihed end deres medsøstre i det øvrige Mellemøsten, er de meget langt fra at være jævnbyrdige med de iranske mænd.

Kvinderne bliver i mange sammenhænge opfattet som sekundære borgere, for eksempel udløser en kvindes død kun den halve erstatning (og i praksis ofte endnu mindre) af en mands død. Kvinder har vanskeligere ved at få skilsmisse og arver ikke på lige fod med mænd. Der er også en række erhverv, som kvinder har forbud mod at bestride. For eksempel dommerembedet. Dertil kommer hele kontrollen med kvindernes udseende, som det moralske politi er med til at håndhæve. Slør er obligatorisk, kosmetik er forbudt, underarme og ben må ikke vises frem. Og så videre.