10 dage efter at gaderne i Teheran for første gang fyldtes af demonstranter, der spontant protesterede over resultatet ved præsidentvalget den 12. juni, har situationen i Iran udviklet sig til en tosporet kamp.

Den ene udkæmpes mellem præstestyrets egne politikere med præsident Mahmoud Ahmadinejad og den åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, på den ene side og Mir Hossein Mousavi og de to tidligere præsidenter Ali Akbar Rafsanjani og Mohammed Khatami på den anden.

Den anden kamp udkæmpes mellem demonstranterne og hele regimet. Den første kamp handler om politisk indflydelse og, om man vil, præstestyrets sjæl, mens den anden handler om det modnende opgør med hele præstestyret.

Mousavi, Rafsanjani og Khatami benytter det tvivlsomme valgresultat til at rette en modoffensiv mod Ahmadinejad og Khamenei.

Rafsanjani og Khatami opholder sig i øjeblikket i den hellige by Qom, hvor førstnævnte forsøger at overtale et flertal af de 86 medlemmer af Ekspertforsamlingen til at irettesætte ayatollah Ali Khamenei. Rafsanjani er selv formand for Ekspertforsamlingen, hvis rolle det er at udpege den åndelige leder. Det er dog langtfra sikkert, at det vil lykkes Rafsanjani at vinde Ekspertforsamlingens mange ører, da de 86 medlemmer er lige så splittede som landets ledelse.

Rafsanjani, der selv blev slået af Ahmadinejad ved præsidentvalget for fire år siden, anses for at føre en personlig krig mod Ahmadinejad og Khamenei, mens Khatami og Mousavis kritik handler mere om at ændre det negative omdømme, Iran har fået under Ahmadinejad. Både Khatami og Mousavi er modstandere af Ahmadinejads provokerende retorik, og de argumenterer for en opblødning af Irans anspændte forhold til omverdenen. Samtidig føler de sig tilsidesat af Ahmadinejads bevidste og meget omfattende indsætning af militante sympatisører på nøgleposter. En udvikling, der har været med til at mindske de reformvenlige præsters indflydelse i præstestyret.