De iranske myndigheder må erklære valget ugyldigt

Ahmadinejads vægtigste stilling indtil da var som borgmester i Teheran. Men han blev bakket op af Basij og ayatollah Khamenei, den Islamiske Republiks leder på livstid. Karroubi præsenterede en række klager til Vogternes Råd, det regeringsorgan, der overvåger og sikrer valgprocessen. Men han fik ikke noget ud af det. Daværende præsident Mohammad Khatami erklærede, at der var sket mange overtrædelser. Hertil kom, at Hashemi Rafsanjani, som også klagede over resultatet, udtalte, at han ville indbringe sin klage for Gud selv, eftersom ingen i Iran tog sig af hans indsigelser.

Ahmadinajads fire års præsidentskab skabte stor utilfredshed blandt folk. I denne periode nåede inflationen op på 25 procent, priserne steg dagligt, og folks indkøbskraft faldt og faldt. Et stort antal aviser blev lukket, et stigende antal politiske aktivister og menneskeretsaktivister blev fængslet, Menneskerettighedscentrets kontorer blev lukket og så videre.

Revolutionens leder fortsatte sin støtte til præsidenten trods folkets utilfredshed, selv efter at parlamentet, Majles, bekendtgjorde, at en milliard dollar var blevet hævet uden juridisk myndighed. Og i samme øjeblik indenrigsministeriet erklærede Ahmadinejad vinder af sidste uges valg, lykønskede lederen ham til trods for, at stemmerne endnu ikke var talt op i alle distrikter. Desuden havde andre kandidater ret til at anfægte valgresultatet, og ingen burde være blevet lykønsket, før deres indvendinger var blevet hørt, og det endelige resultat afgjort. Den forhastede lykønskning gjorde den iranske befolkning forbitret.

Indvendingerne mod forrige uges valg er generelt som følger:

1. Ved de fleste valgsteder fik repræsentanter for oppositionskandidaterne Mir Hossein Mousavi og Mehdi Karroubi ikke lov at være til stede.

2. Det hævdes, at der er blevet pillet ved mange af valgurnerne.

3. Ahmadinejad opnåede 14 millioner stemmer ved forrige valg. Denne gang var tallet 24 millioner, hvilket er uden fortilfælde. Mehdi gjorde opmærksom på, at han havde fået færre stemmer, end der var folk i hans hovedkvarter og medlemmer af partiet Etemad Melli, som han leder. Da millioner af mennesker i Teheran og andre storbyer gik på gaden for at protestere mod valgresultatet, stod det klart, at 24 millioner stemmer til Ahmadinejad ikke kunne være rigtigt.

Også de studerende har protesteret mod resultatet. Den 15. juni i de tidlige morgentimer, da de studerende fra Teherans universitet var hjemme på deres kollegium, foretog Basij-militsen et morderisk angreb, og en række studerende blev dræbt. Der er endnu ingen præcise tal, men mindst fem studerende siges at være blevet dræbt, to af dem kvinder. Mange er blevet såret.

Basij-militsen og sikkerhedsstyrkerne angreb også studerende i en række andre storbyer såsom Isfahan, Shiraz og Tabriz. Det anslås, at fire er dræbt og mange andre såret. Ifølge de studerende selv er 300 af deres medstuderende blevet anholdt i sidste uge.

Fortsatte protester førte til anholdelsen af Ahmad Zeydabadi, generalsekretær for partiet Advar Tahkim Vahdat. Desuden blev et stort antal politiske og sociale aktivister anholdt, heriblandt Saeed Hajjarian, Mostafa Tajzadeh, Adbolfattah Soltani og Reza Tajik. Der blev lukket ned for højhastigheds-internettet, og udenlandske journalister blev beordret til at forlade Iran så hurtigt som muligt.

Mobiltelefonservicer og tv-kanaler, bl.a. BBC, blev afbrudt, og regeringen forsøgte at afbryde folks kommunikationslinjer med hinanden.

Situationen fik en række parlamentsmedlemmer til at udsende et protestbrev, og parlamentsformanden, Ali Larijani, beskyldte indenrigsministeriet for at være ansvarlig for vold og uroligheder.

Mir Hossein Mousavi og Mehdi Kattoubi opmuntrede deres støtter til at fortsætte de fredelige protester. De gav dem besked på at udtrykke deres indvendinger og utilfredshed med råbet "Allah-o-Akbar" (Gud er stor) mellem klokken 9 og 10 om aftenen. Lyden af "Allah-o-Akbar" høres over hele byen hver aften og vækker minder om revolutionens nætter.

De tiltagende folkelige protester har fået den Islamiske Republiks Leder til at beordre en undersøgelse af klagemålene, og Vogternes Råd har annonceret, at nogle af stemmesedlerne vil blive talt om. Det lader dog ikke til at lægge en dæmper på situationen.

Den bedste løsning til at skabe fred i Iran består i:

1. Ubetinget løsladelse af alle individer, der er blevet anholdt og fængslet for at have protesteret mod valgresultatet.

2. Beordre ophør af Basijs og politiets vold mod demonstranterne.

3. Erklære valgresultatet ugyldigt.

4. Beordre et nyt valg overvåget af internationale organisationer.

5. Betale erstatning til de sårede og familierne til de dræbte.

Freden vil måske komme tilbage til det iranske samfund, hvis disse betingelser blev opfyldt. Ellers er der stor risiko for tiltagende vold i Iran.

Den iranske menneskeretsaktivist Shirin Ebadi modtog Nobels fredspris i 2003

© Global Viewpoint 2009

Oversat af Sara Høyrup