Flere ældre indvandrere udfordrer kommunerne

Skal vi indrette rent muslimske plejehjem? Eller skal vi holde fast i plejehjemmene, som de er i dag, og i stedet ansætte flere tosprogede medarbejdere?

Det er nogle af de spørgsmål, som optager landets kommuner i disse år. Antallet af indvandrere over 65 år vokser nemlig markant fra omkring 12.000 i dag til 50.000 i 2030.

Kommunerne har med andre ord udsigt til, at langt flere ældre med indvandrerbaggrund skal have plads på landets plejehjem eller besøg af den kommunale hjemmehjælp.

Måske bliver udviklingen endda endnu mere markant. En helt ny undersøgelse fra AKF - Anvendt Kommunal Forskning - viser nemlig, at jo længere tid, de ældre indvandrere har boet i Danmark, jo mere ligner deres forbrug af offentlige pleje- og omsorgstilbud danskernes.

Og det har en konsekvens, påpeger Eigil Boll Hansen, økonom ved AKF og manden bag undersøgelsen:

- Det vil bidrage til, at der kommer en øget efterspørgsel efter de her ydelser og dermed et øget pres på de kommunale ressourcer.

Udviklingen bliver da også en udfordring for især de af landets kommuner, som huser flest indvandrere, siger Tina Jørgensen, chefkonsulent på ældreområdet i Kommunernes Landsforening.

- Men det er ikke noget, der kommer som en pludselig overraskelse. De kommuner, der har mange indvandrere og har kunnet se de demografiske udfordringer, de har arbejdet kontinuerligt med det her, siger hun.

Som eksempel nævner Tina Jørgensen, at både Århus og Københavns kommuner sidste år afdækkede behovet for hjælp til ældre indvandrere og også så på, hvad det er for nogle særlige behov, netop den gruppe har.

- Men der er stadig en stor usikkerhed om, hvad det er for nogle tilbud, man skal give den gruppe. I København har det for eksempel været diskuteret, om man skulle have rent muslimske plejehjem. Men da kommunen spurgte de ældre medborgere, om det var en god idé, kom der meget blandede svar, oplyser Tina Jørgensen.

Hun fornemmer derfor, at kommunerne vil holde fast i blandede plejehjem, som i dag, og i stedet fokusere mere på, at medarbejderne faktisk kan tale de sprog, som de ældre indvandrere gør.

Og det er et klogt fokus, mener Peter Lindblad, som er antropolog og i flere år har forsket i ældre indvandrere.

- Vi har stadig det problem, at mange ældre indvandrere så at sige kun taler 50 procent dansk. Det giver nogle udfordringer i forhold til at hjælpe dem, og det er en problemstilling, som kommunerne bør tage meget alvorligt, siger han.

agger@kristeligt-dagblad.dk