Jeg tror ikke domprovst Gadegaard, der nu endelig selv tør stå ved sin klage i stedet for at lade andre fremfører den, får noget ud af sin klage til Ombudsmanden. Det eneste punkt jeg kan se, hvor man beretttiget kan komme med en kritik af valgbestyrelsens formulering i forbindelse med valget er i pressemeddelelsen den 18 maj, hvor der står følgende:

citat:
fristen for at afgive stemme er den 8. juni 2009 kl. 12.00, og at det må forventes, at postekspeditionen varer to dage



Her burde der nok have stået "fristen for modtagelsen af afgivne stemmer". Det har dog ikke haft indflydelse på de forurettedes adfærd i forbindels med afgivelsen af deres stemmer. Da de alle mere eller mindre direkte har givet udtryk for, at de har været klar over at valgbestyrelsen skulle have modtaget stemmerne senest d. 8. juni kl.


De andre punkter i den klage som Gadegaard nu står frem med er simplethen uhyr tynde. Han klager over, at valgbestyrelsen i sit følgebrev ikke anvender bekendtgørelsens ord om "Det må forventes, at postekspeditionen varer to dage" og i stedet skriver: "”På grund af det fortrykte frankostempel er der to dages længere postekspedition".



Jeg er målløs, hvis folk som er ansatte i det offentlige ingen gang må gengive indholdet i de regler (love og bekendtgørelse) med andre ord i sin kommunikation til borgerne, så ville servicen over for borgerne blive markant for ringet. Love mv. er jo ofte ikke skrevet i et ordret sprog, der er direkt forståeligt for borgerne.

Samtidig forsøger han at gøre Asger Gewecke ansvarlig for Bekendtgørelsens ord om, at postekspeditionen forventes at vare to dage. Dette gør han ved at fremhæve følgende i sin klage:

citat:
I bekendtgørelsen udsendt og underskrevet af valgbestyrelsens sekretariatschef Asger Gewecke hed det: ”Det må forventes, at postekspeditionen varer to dage”




Jeg tvivler stærkt på rigtigheden i ovenstående udsagn fra domprovsten.

Årsagen til min tvivl er, at den eneste, der underskriver bekendtgørelser er ministre. Jeg tvivler derfor stærkt på, at en jurist (Anders Gewecke) har sat sin underskrift under en bekendtgørelse således som domprovsten påstår i sin klage, at han har gjort.

Dvs. at domprovst Anders Gadegaard faktisk i stedet skal rette sin klage mod daværende kirkeminister Bertel Haarders 2 år gamle formulering af bekendtgørelsen. Denne klage kunne han jo have rettet inden fristen d. 8 juni, hvis han var utilfreds. Det må i hvert fald have stået ham klart, at det ikke var valgbetyrelsen, der var ansvarlig for denne formulering, som han i sin fremstilling, såvel den officielle i klagen som den uofficielle han har givet i medierne, tillægger stor vægt på.

Formålet med oplysningen i bekendtgørelsen er desuden netop at skærpe de stemmeberettigedes opmærksomhed på, at den specielle forsendelsesform tager LÆNGERE tid end den ordinære forsendelsesform. Valgbestyrelsen er overhovedet ikke inde på om postekspeditionen foregår på helligdage eller ej. Skulle den i et brev til kirkeligt interesserede mennesker have skrevet at, hvis I poster brevet på en lørdag kommer postekspeditionen til at vare endnu LÆNGERE tid end de to dage .


Valgbestyrelsen giver bare udtryk for, at uanset om der er helligdage eller ej, må der forventes to dages længere ekspedition.

Det hele bliver dog endelig endnu mere chokerende, når man tænker på, at en domprovst, der har været den nuværende københavnske biskops stedfortræder i 10 år, ikke har været bevidst om, at det ikke er valgbestyrelsen, der formulerer bekendtgørelsen, men ministeriet.

En biskops og en domprovsts arbejde er jo i høj grad administrativt. 10 års erfaring hermed burde som nævnt gøre Anders Gadegaard bekendt med, at det er ministeriet, der officielt formulerer bekendtgørelser og ikke valgbestyrelser mv.

En domprovst bør derfor vide, at det er ministeren, der formulerer bekendtgørelser. Domprovsten samt sine støtter burde desuden i hvert fald have søgt bedre juridisk ekspertise inden, at de gav sig til at klage til ministeriet og i medierne, hvor specielt sidstnævnte har været til stor skade for folkekirkens omdømme.


En stor del af dem har derved ikke optrådt loyalt i forhold til den organisation, som de er ansat i.


Den vejledning de evt. har fået fra professor Carsten Henrichsen er stærkt kritisabel. Professoren tager ikke udgangspunkt i det princip som er gældende i dansk ret om, at afsender bærer risikoen (ikke kun ansvaret) for at brevet når rettidigt frem. Jeg synes, at juridiske professor mv., der på den måde blander sig i en debat og dermed faktisk reelt giver juridisk rådgivning i en verserende sag burde kunne indklages for advokatrådet ligesom alle andre professionelle jurister/advokater, der lever af at give juridisk rådgivning. Folketingspolitikere burde kigge nærmere herpå.