Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

33 debatindlæg Hold mig opdateret

Jeg har lyst til at sige til disse Bedsteforældre for Asyl, som sender mig håndskrevne breve for at minde mig om mit menneskelige ansvar: I skulle virkelig skamme jer!

DA JEG FORLEDEN kom ind på mit kontor på Christiansborg, lå der på mit skrivebord en række håndskrevne breve til mig. De var sendt af nogle, der kaldte sig Bedsteforældre for Asyl, og de pålagde mig med stor inderlighed at tænke på mit menneskelige ansvar i forhold til afviste asylsøgere.

Bedsteforældrene formanede mig indstændigt. De opfordrede mig så indtrængende til at være lige så menneskelige som de selv. De henviste til irakerne i Brorsons Kirke på Nørrebro og skrev, at jeg måtte gribe i min egen barm og overveje, om jeg med min samvittighed i behold kunne sende disse stakler tilbage til Irak.

Samme dag bragte Ekstra Bladet en stor reportage om irakere, der rejste fra Kastrup til Bagdad for at holde ferie i Irak. Jamen, er det ikke farligt? spurgte avisen. Slet ikke, svarede irakerne smilende, der er sikkert og dejligt i Irak, og det eneste, vi er bange for, er varmen ...

Det er med andre ord et bedrag, vi er ude for i Brorsons Kirke og med dem, der demonstrerer til fordel for de afviste irakiske asylsøgere. Et fromt bedrag. Og et meget fromt bedrag, for hele meningen med disse Bedsteforældre for Asyl med mere er tydeligvis at kunne pudse egen glorie og glæde sig ved at være mere "menneskelig" end os andre.

Annonce
Det er denne konklusion, jeg er kommet til - og jeg har haft mange år til at gøre den.

JEG HAR SIDDET i Integrationsudvalget siden 2001. Jeg har besøgt de forskellige asylcentre - Kongelunden, Lynge, Sandholm, Avnstrup og andre. Jeg har alle steder set og påtalt, at asylsøgernes børn led under utryghed og foreløbighed, fordi de år efter år måtte afvente en usikker fremtid.

Men jeg har også påtalt dette dér, hvor der er grund til det: i forhold til deres forældre, som blæste på egne børn for at øve pression imod Danmark. Disse irakiske asylsøgere skulle virkelig skamme sig. De bruger deres børn som kanonføde eller pressionsmiddel imod den danske stat. De ved, at deres sager er behandlet lovligt og retsindigt. De ved, at det er domstolen på området, Flygtningenævnet, der har afsagt kendelse om, at de skal rejse hjem, fordi de ikke er personligt forfulgte. De ved det.

Men de ved også, at Danmark hidtil ikke har kunnet sende dem hjem, fordi Irak ikke modtog tvangshjemsendte. Og da denne hindring er ryddet af vejen, allierer de sig med Bedsteforældre for Asyl for at fortsætte deres skamløse pression imod lov og ret i Danmark. Samt på bekostning af deres egne børns ve og vel.

Jeg har lyst til at sige til disse Bedsteforældre for Asyl, som sender mig håndskrevne breve for at minde mig om mit menneskelige ansvar: I skulle virkelig skamme jer! I er i enhver forstand falske og forlorne! For når I nu ved, hvordan sagen ligger, og hvad sagens virkelighed er, så er der om jeres optræden ikke andet at sige, end at I forfølger en personlig forfængelighed og selvretfærdighed. Jeres aktion henhører under godhedsindustrien: Kan alle se, hvor gode vi er? Dette er jeres formål og interesse. At puste jer op som de farisæere, I er. At dyrke jeres egen godhed uden sans for virkelighed og næstens tarv.

Jeg ledes ved disse forlorne bedsteforældre og frabeder mig deres håndskrevne plagerier, i hvilke de udstiller sig selv.

Søren Krarup er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og pastor emeritus
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

Tosca, publiceret d.24/06 10:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
Bedstemødregruppen og andre spejderbevægelse kan slet ikke leve uden asylansøgere ,det er det meste af deres sociale liv. Det giver dem et vist indhold i tilværelsen, det er bla. derfor de skriver håndskrevne breve til en politiker og sikkert også lign., at de så skader de afviste asylansøgere ved deres falskhed og forlorenhed er en helt anden sag. Der er så meget fiduseri i asyl-og indvandrepolitik, at man er ved at væmmes over det, når man har set bag facaden. Hvorfor, stiller disse grupper ikke op til Folketinget, der hvor man har indflydelse, nej, fordi der skal de frem fra deres skjul og der kan de møde modstand fra befolkningen.
Jeg forstår ikke at Brorsons Kirke kan laves om til privat asylcenter. Er alle love og regler overholdt for myndighederne, såsom brand og hygiejne og lign.? Hvad siger Skat?

Jeg overvejer, sammen med andre, mit medlemsskab af Folkekirken, fordi den er efterhånden godt sovset ind i indvandre -og flygtningepolitik. Nogle præster bruger deres embeder som platform for flygtningepolitik, for , de afgørelser som de ikke vil acceptere.
De degraderer derved deres stilling i folks øjene og efterhånden er der færre og færre der gider dem og kirken. De bruger Folkekirkens medlemmer som gidsler i en asylpolitik ,som de fleste mennesker accepterer. De vil, at andre mennesker skal overholde danske love, bare ikke dem selv og ikke nogen der går dem imod. Man forlanger, at lovene skal rettes ind til fordel for deres egne synspunkter , uden at det er flertal for dem i Folketinget og dermed befolkningen.
Er der nogen der husker politianmeldelsen mod Rikke Hvilhøj og demo foran Sandholmlejren? Der kunne man se stillingbetegnelse som præst,som støttede den radikale næstformand på Vestegnen, Margrethe Monika S. Hansen, kaldet Shansen, på listen, den som politiet iøvrigt smed bort efter hendes mening og derved kom der aldrig en retssag ud af det, men en masse gratis medieomtale.
Disse mennesker skader de reelle flygtning, dem som alle mennesker gerne vil hjælpe. De sidst omtalte flygtninge har min største medfølelse og skal hjælpes.

Plattenslagere skal ikke hjælpes.

Kirkebesættelse skader kirken mest med denne besættelse af Brorsons Kirke, da får folkekirkemedlemmer øjnene op for hvor udemokratiske nogle af medarbejderne er og hvor sløsede de er ,så man ikke engang kan overlade dem nøglen til en kirke.
I andre "firmaer" ville man blive fyret for sådan en forsømmelse. Folkekirkeskatten er så stor efterhånden ,så folk ikke vil betale til kirkemedarbejdernes politiske holdninger.
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

Hansen, publiceret d.25/06 00:15 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
citat:
Jeg overvejer, sammen med andre, mit medlemskab af Folkekirken, fordi den er efterhånden godt sovset ind i indvandre - og flygtningepolitik.


Well, så gør det – og brug dine sparede kirkeskattekroner til støtte for Dansk Flygtningehjælp. Det gør jeg.

I dag blev en bombe bragt til sprængning i Bagdad. Mindst 60 mennesker blev dræbt. Det er hertil Danmark vil sende nogle stakler, som nu befinder sig hos os i sikkerhed.

citat:
Plattenslagere skal ikke hjælpes.



Du er den kyniske, inhumane ukristelighed
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

johanneså, publiceret d.25/06 06:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
citat:
I dag blev en bombe bragt til sprængning i Bagdad. Mindst 60 mennesker blev dræbt. Det er hertil Danmark vil sende nogle stakler, som nu befinder sig hos os i sikkerhed.




I Danmark kan man risikere at blive skudt ned på gaden, specielt omkring nørrebro.

Gad vide hvad UNHCR mener om sikkerhedsniveauet på nørrebro.
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

Hansen, publiceret d.25/06 09:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
citat:
I Danmark kan man risikere at blive skudt ned på gaden, specielt omkring Nørrebro.

Gad vide hvad UNHCR mener om sikkerhedsniveauet på Nørrebro.



Et sådant udsagn er et flot eksempel på 'plattenslageri'!

Drabstallene efter gårsdagens bombeangreb i Bagdad er nu et stykke over 150.

Jeg tror ikke, at selv de mest botnakkede DF'ere sympatiserer med en hjemsendelse til den situation – i hvert fald ikke de 3, jeg kender.
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

Moddug, publiceret d.25/06 10:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
Kirkebesættelse skader kirken mest med denne besættelse af Brorsons Kirke, da får folkekirkemedlemmer øjnene op for hvor udemokratiske nogle af medarbejderne er og hvor sløsede de er, så man ikke engang kan overlade dem nøglen til en kirke.


Slemt, at menneskenes aktivitet i en kirke skal vurderes efter såkaldte demokratiske regler!

Hvordan er det nu kaldet om NÆSTEKÆRLIGHED lyder?

Det er da skønt, at Birthe R.H. er totalt fraværende i denne debat!

Jeg har stor empati med hende!
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

johanneså, publiceret d.25/06 16:10 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
citat:
Slemt, at menneskenes aktivitet i en kirke skal vurderes efter såkaldte demokratiske regler!

Hvordan er det nu kaldet om NÆSTEKÆRLIGHED lyder?




Johannes´2. Brev:7-11: Hvis de ikke fører Kristi lære, må I ikke byde dem velkommen eller give dem husly
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

Moddug, publiceret d.25/06 23:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
Den kristendom er en værre en og højst uransagelig, når KÆRLIGHEDSBUDDET skal være:

Johannes´2. Brev:7-11: Hvis de ikke fører Kristi lære, må I ikke byde dem velkommen eller give dem husly
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

johanneså, publiceret d.26/06 02:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
citat:
Den kristendom er en værre en og højst uransagelig, når KÆRLIGHEDSBUDDET skal være



Kunne du finde på at lukke en tyv ind i dit hus ?
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

Moddug, publiceret d.26/06 09:15 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
citat:
Kunne du finde på at lukke en tyv ind i dit hus ?



Her stopper jeg!

Du er ganske enkel for simpel
Del Link

Re: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne

johanneså, publiceret d.26/06 10:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bedraget i Brorsons Kirke. Bedsteforældrene er falske og forlorne
citat:

Her stopper jeg!





Ja, her stopper din næstekærlighed !
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​