Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Alt i Iran er som for 10 år siden - næsten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt i Iran er som for 10 år siden - næsten

1 / 4

De seneste demonstrationer er et udtryk for en mere folkelig og bredere vrede i den iranske befolkning. Det er ikke længere kun studenterne, der er utilfredse og tør trodse styret, som i 1999. Billedet er fra den 21. juni og viser iranske demonstranter på gaden i Teheran. -

- STR/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Demonstrationerne i Teheran, og især avisoverskrifterne i Vesten, minder forbavsende meget om det iranske studenteroprør for 10 år siden. Men noget er anderledes denne gang

Mange af de avisartikler, som vestlige medier i disse dage offentliggør om demonstrationerne i Teheran, kunne lige så godt være genoptryk af de artikler, de skrev om de iranske studenters oprør for 10 år siden.

Det slet skjulte håb om præstestyrets fald i diverse kommentarer - og formodninger om, at en dramatisk ændring, måske endda en ny revolution, lurer lige om hjørnet - er nøjagtig den tone, der prægede medierne, da de iranske studenter for 10 år siden gjorde oprør mod præstestyret.

Men oprøret blev knust med hård hånd og de studenter, der ikke var heldige nok til at flygte, blev fængslet, tortureret og ydmyget, samtidig med at folkets revolution udeblev.

10 år er gået, og set udefra ser tingene umiddelbart ud til at bevæge sig i samme retning. Demonstranterne er blevet skræmt væk fra gaderne, nogle fængslet, andre døde, mens præstestyret stadig er intakt.

Annonce
Præstestyret på vej mod undergang
To ting er afgørende anderledes i denne omgang sammenlignet med studenteroprøret for 10 år siden, hvilket er hovedårsagen til teorien om, at præstestyret i denne omgang er rykket et skridt nærmere sin undergang.

For det første er de seneste demonstrationer et udtryk for en mere folkelig og bredere vrede i den iranske befolkning. Det er ikke længere kun studenterne, der er utilfredse og tør trodse styret, som i 1999.

Økonomisk pres
Den elendige økonomiske situation i Iran, hvor det hører til hverdagen, at militærofficerer og andre offentligt ansatte tager en ekstra tjans som taxachauffør om aftenen for at holde skindet på næsen, har skabt en bredere utilfredshed med landets politiske ledelse. Især efter at præsident Mahmoud Ahmadinejad ved forrige valg lod sig vælge på løfter om at forbedre økonomien, og siden da synes at have ladet sine løfter overskygge af Irans atomprojekt og udenrigspolitik.

Det er årsagen til, at demonstrationerne denne gang har været mere omfattende. De revolutionære præster ved, at den økonomiske situation er en afgørende faktor. De kom selv til magten med hjælp fra de iranske købmænd, der vendte sig mod shahen i slutningen af 1970'erne, og de ved, at de selv vil komme i farezonen, hvis købmændene, eller den såkaldte basar, hopper på demonstranternes vogn. Nu eller i fremtiden.

Et stærkere oprør
For det andet adskiller det seneste oprør sig fra studenternes protest ved rent faktisk at have en ledelse. Da Basij-soldaterne for 10 år siden bekæmpede studenterne, var de på en forholdsvis let opgave, netop fordi studenterne ikke havde anden ledelse end et par hjerner med sans for idealisme og revolution.

Denne gang er det anderledes.

Studenterne, de intellektuelle, de almindelige borgere er alle anført af politikere. Og selvom Ahmadinejads modstander, Mir Hossein Mousavi, ikke har udmærket sig ved at være den bedste igangsætter ved demonstrationerne, er hans - og andre politikeres - støtte meget vigtig for protesterne mod Ahmadinejad og ayatollah Ali Khamenei.

For selvom det ikke lykkes at vælte Ahmadinejad denne gang, vil Mousavi aldrig give op. For ham er kampen ikke ovre, før Ahmadinejad går af, på den ene eller anden måde.

Ydmygelser på tv
Årsagen til hans stædighed er ikke kun den valgsvindel, han hævder har fundet sted. Det skyldes især det faktum, at Ahmadinejad ydmygede ham personligt for øjnene af den iranske nation under valgkampen, da de to mødtes til tv-debat.

Ahmadinejad påstod, at Mousavis kone har svindlet sig til sin doktorgrad, og at hun er en korrupt kvinde.

Selvom det i dansk forstand lyder som billig populisme, er det en langt mere alvorlig sag i en iransk magtkamp. Og derfor har den personlige ydmygelse og den påståede valgsvindel skabt en alternativ politisk ledelse, der vil gøre alt for at spænde ben for Ahmadinejad og ayatollah Ali Khamenei i fremtiden.

Når de planlægger deres næste skridt ved de, at de med sikkerhed har befolkningens opbakning.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock