Erik Bjerager |
25. juni 2009
Den demokratiske kontrol med PET må styrkes
En af de vigtige konklusioner, der bør drages af PET-kommissionens omfattende redegørelse for Politiets Efterretningstjenestes arbejde under den kolde krig, er, at den demokratiske kontrol med dansk efterretningsvirksomhed nu må udvides. Allerede få timer efter, at kommissionens 16 bind med i alt 4700 siders beskrivelse af efterretningstjenestens virksomhed fra 1945 til 1989 blev offentliggjort i går, efterspurgte flere politikere øget parlamentarisk kontrol med arbejdet. Selv om kravet lød højest fra oppositionen og med en vis ret kan udlægges som en del af det almindelige politiske spil, er der ræson bag ønsket. Den delvist ulovlige registrering af ikke bare ekstremt venstreorienterede politikere, men af op mod 300.000 danskere, og PET's vildledning af de danske politikere, der skulle føre kontrol med efterretningstjenesten, dokumenterer den begrænsede tillid, der herskede i perioden mellem efterretningstjeneste og demokratisk offentlighed.
Men i dag er der sat en ny dagsorden. Truslen fra islamistiske ekstremister har siden 2001 ført til en fordobling af PET's budget og vedtagelse af en terrorlovgivning, der giver efterretningstjenesten store beføjelser til at overvåge danske borgere. Registrering er med internettets fremkomst blevet en del af hverdagen. Samtidig er befolkningens forståelse for det arbejde, som Politiets Efterretningstjeneste udfører, i dag langt større end under den kolde krig. Denne store tillid til efterretningstjenesten er let at misbruge, og selv om tillid er godt, er kontrol i denne sammenhæng bedre.
Ekspert-kommentarerne i går lød, at der ikke er nye væsentlige afsløringer i det omfattende materiale, men spørgsmålet er, om det udtrykker, at PET-folkene har været agentverdenens spejderdrenge, eller om den danske efterretningstjenestes historie rummer større lovovertrædelser, herunder likvideringer, end beskrevet. Den tidligere PET-chef Ole Stig Andersen argumenterede i en kronik i dagbladet Politiken i går for, at der ville være kommet langt flere oplysninger frem, hvis kommissionen havde arbejdet efter de samme retningslinjer som den sydafrikanske sandhedskommission, hvor folk fik frit leje mod at sige sandheden. De mange mennesker, der er blevet afhørt af PET-kommissionen, har risikeret straf, hvis der kom kriminelle forhold op, og det har utvivlsomt hæmmet talelysten.
Tilbage står, at PET-kommissionens mammutrapport i al væsentlighed tegner billedet af et efterretningsvæsen, der har tjent den danske stats og befolknings interesse.
Arbejdet med at afsløre ikke mindst den kommunistiske verdens agenter i Danmark gjaldt liv og død, og selv om der for eksperterne ikke afsløres afgørende nyt, er en af rapportens mange konklusioner, at medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti var langt mere involveret i spionage til fordel for Sovjetunionen og mod deres fædreland, end det hidtil har været antaget. Hvor betryggende, at PET trods sine fejltrin var dybt involveret på denne front.
Der er en indlysende konflikt imellem efterretningstjenestens behov for at kunne arbejde i hemmelighed, og et demokratisk samfunds behov for at kontrollere den samme offentlige myndighed. Når efterretningstjenesten har udstrakte midler til at overvåge, registrere og skride ind over for borgeres basale frihedsrettigheder, må den demokratiske kontrol blive styrket. Både Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste hører til de mindst kontrollerede og mest hemmelighedsfulde i den vestlige verden. Den stærkt begrænsede offentlighed om efterretningstjenestens arbejde i Danmark illustreres ved, at forskere må søge viden om danske forhold i amerikanske arkiver, hvor åbenheden er langt større.
Det kan og skal der laves om på, uden at efterretningstjenesten bliver forhindret i at lave sit vigtige og nødvendige arbejde.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad