Tyrkisk forfatter: Vi har ret til blasfemi

Ret til blasfemi
Ved sin seneste høring vidnede Tyrkiets Direktorat for Religiøse Anliggender mod hans roman.

Det er en af de første gange, at denne statsdrevne institution, som fører tilsyn med oplæringen af imamer og formuleringen af bønner i det sekulære land, vidnede ved en høring om et fiktivt værk.

Det overvejende muslimske Tyrkiet er officielt sekulært, men svorne modstandere af det regerende AK-parti, som har rødder i politisk islam, beskylder partiet for at have en skjult islamistisk dagsorden, hvilket partiet selv benægter.

En undersøgelse viser, at 70 procent af den tyrkiske befolkning tror, at religiøs ekstremisme indebærer en trussel for Tyrkiet.

- Hvis det er en sekulær republik, så har vi ret til at kritisere religionen; vi har ret til blasfemi. Sagens kerne er: Har vi ret til blasfemi eller ej? I et demokrati mener jeg, at den ret må være der, siger forfatteren.

Kunstværk
Religionen har været strengt kontrolleret af Direktoratet for Religiøse Anliggender, lige siden Osmannerriget faldt i begyndelsen af forrige århundrede.

Men Gürsel siger, at han og hans advokat ikke mener, at en statsinstitution har ret til at bedømme et kunstværk.

- Jeg skrev en roman - ikke en bog om, hvordan man skal bede. Direktoratet for Religiøse Anliggender har ikke ret til at forsøge at fortolke et stykke litteratur, siger forfatteren.

- Hvis domstolen havde brug for en ekspert til at vidne, så må det være en professor i litteratur eller en boganmelder; en religiøs lærd kan ikke bedømme et stykke fiktion, siger Gürsel.

Retssagen er Gürsels tredje i Tyrkiet. Han har også fransk statsborgerskab og bor til daglig i Paris, men er rejst til Istanbul i forbindelse med retssagen. /Reuters/

Oversat af Sara Høyrup

udland@kristeligt-dagblad.dk