Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Tyrkisk forfatter: Vi har ret til blasfemi til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyrkisk forfatter: Vi har ret til blasfemi

Nedim Gursel er anklaget for at have fornærmet islam i sin bog "Allahs døtre". -

- Wikipedia Commons.

Kommenter Hold mig opdateret

Hvis Tyrkiet er en sekulær republik, så har vi ret til at kritisere religionen; vi har ret til blasfemi, siger forfatteren Nedim Gürsel

Den tyrkiske forfatter Nedim Gürsel advarer mod, at den tiltagende religiøse konservatisme i Tyrkiet kan blive til fare for ytringsfriheden i landet.

Han skal i dag møde op til endnu en høring ved en tyrkisk domstol, hvor han er anklaget for at fornærme islam i sin bog 'Allahs døtre'.

Gürsel, der er anklaget for at fornærme religionen og opildne til had med sit fiktive portræt af profeten Muhammeds liv og familie, har sammen med menneskerettighedsgrupper tidligere kritiseret love, som de hævder begrænser ytringsfriheden i Tyrkiet.

Alvorligt og foruroligende
De fleste af de love, der bruges til at retsforfølge forfattere, anklager skribenterne for at fornærme "tyrkiskheden" eller "det tyrkiske folk", hvilket blandt andet er sket for nobelpristageren Orhan Pamuk.

Annonce
Nu mener 58-årige Gürsel, at den tiltagende religiøse konservatisme kan blive en ny trussel mod ytringsfriheden.

- Jeg ønsker at betragte bedømmelsen af min bog i en retssal som en slags trafikuheld, men hvis det skyldes det faktum, at det tyrkiske samfund bliver stadig mere religiøst konservativt, så er det en meget alvorlig og foruroligende situation, udtaler Gürsel, der risikerer op til halvandet års fængsel.

- Tyrkiet er et land, der stiler efter fuldt medlemskab af EU. Blandt EU's grundlæggende værdier er ytrings- og skabelsesfriheden, og Tyrkiet må acceptere disse og lade sine forfattere være i fred, siger han.

Ret til blasfemi
Ved sin seneste høring vidnede Tyrkiets Direktorat for Religiøse Anliggender mod hans roman.

Det er en af de første gange, at denne statsdrevne institution, som fører tilsyn med oplæringen af imamer og formuleringen af bønner i det sekulære land, vidnede ved en høring om et fiktivt værk.

Det overvejende muslimske Tyrkiet er officielt sekulært, men svorne modstandere af det regerende AK-parti, som har rødder i politisk islam, beskylder partiet for at have en skjult islamistisk dagsorden, hvilket partiet selv benægter.

En undersøgelse viser, at 70 procent af den tyrkiske befolkning tror, at religiøs ekstremisme indebærer en trussel for Tyrkiet.

- Hvis det er en sekulær republik, så har vi ret til at kritisere religionen; vi har ret til blasfemi. Sagens kerne er: Har vi ret til blasfemi eller ej? I et demokrati mener jeg, at den ret må være der, siger forfatteren.

Kunstværk
Religionen har været strengt kontrolleret af Direktoratet for Religiøse Anliggender, lige siden Osmannerriget faldt i begyndelsen af forrige århundrede.

Men Gürsel siger, at han og hans advokat ikke mener, at en statsinstitution har ret til at bedømme et kunstværk.

- Jeg skrev en roman - ikke en bog om, hvordan man skal bede. Direktoratet for Religiøse Anliggender har ikke ret til at forsøge at fortolke et stykke litteratur, siger forfatteren.

- Hvis domstolen havde brug for en ekspert til at vidne, så må det være en professor i litteratur eller en boganmelder; en religiøs lærd kan ikke bedømme et stykke fiktion, siger Gürsel.

Retssagen er Gürsels tredje i Tyrkiet. Han har også fransk statsborgerskab og bor til daglig i Paris, men er rejst til Istanbul i forbindelse med retssagen. /Reuters/

Oversat af Sara Høyrup

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock