Alene blandt millioner af mennesker

Hun skimmer artiklen om, hvordan afrikanske kvinder bruger mange penge på at få det eftertragtede Halle Berry-look med skinnende glat hår og perfekt hud. Fatuma skjuler sine krusede krøller i lange fletninger. En gang om måneden hjælper Winfred og hun hinanden med at flette håret ud og lave nye fletninger. Fatuma interesserer sig for, hvordan hun ser ud. Hun kan ikke lide, når det krusede hår vokser for langt ud.

De to piger besøger tit hinanden, snakker ofte i telefonen eller går en tur sammen. De kender hinanden tilbage fra landsbyen, men alligevel kender Winfred ikke hele Fatumas historie. Når de er sammen, taler de mest om skolen og aldrig om fortiden. Selvom Winfred er en af Fatumas nærmeste venner lige nu, ved hun ikke, at Fatuma mistede sin mor som syvårig, at hendes far blev blind, og at hun derfor er opvokset på et børnehjem.

Winfred slukker for radioen, der spiller vestlig pop og sætter en musik-dvd på med hendes store idol. Ken Wa Maria synger til lokale reggaerytmer, mens han og en gruppe kvinder danser tæt. Fatuma kigger væk fra fjernsynsskærmen. Det er derfor, hun ikke bryder sig om Ken Wa Maria. Winfred tror, det er på grund af Fatumas muslimske baggrund, at hun ikke bryder sig om Winfreds eget yndlingsidol.

Winfred skal ud at danse med sin tante i aften, så Fatuma tager tilbage til huset og hjælper Jacinta med at lave mad til forældrene, der bliver til søndag morgen.

Klokken seks lister Jacintas forældre ud af huset. Fatuma og Jacinta spiser morgenmad og gør sig klar til at tage i kirke. Fatuma er egentlig født muslim, men hun har været med Titus og Jacinta i kirke flere gange, og hun kan godt lide at komme i den anglikanske kirke, All Saints Cathedral, inde i byen.

Da hun gik i folkeskolen, var der ingen lærere til at undervise i islam i religionstimerne, så derfor kender hun kristendommen ret godt. Hun har tænkt på at konvertere, men ved ikke helt, hvordan hun skal fortælle sin familie om sin beslutning. Når hun en gang imellem tager hjem for at besøge sin far og sine søskende, så tager hun sjalet på og klæder sig som muslim. Men i storbyen er hun teenager med cowboybukser og farvestrålende T-shirt.

Titus har sovet over sig, så Jacinta og Fatuma tager bussen alene ind til kirken. Præsten indleder gudstjenesten klokken 11 på shweng, der er en blanding af engelsk, swahili og lokale dialekter.

Mange unge gider ikke at gå i kirke. De vil hellere ligge og sove længe, men forældrene tvinger dem til at tage af sted. Så kirken gør sit for at tiltrække dem ved at tale de unges sprog. Også den halvanden time lange prædiken er kortet ned til en halv time. I stedet spiller en discjockey en times gospelmusik med et tvist af hiphop og reggae.

Efter kirke tager de normalt ud for at besøge venner, men fordi Titus ikke er med i dag, må de tage hjem i stedet. Fatuma går ind på sit værelse og tager sig en lur, mens Jacinta slår sig ned i sofagruppen sammen med sin bror.

- Hvad vil du så servere for mig, når jeg kommer på besøg hos dig i dit nye hjem, spørger Titus sin søster.

Jacinta ved ikke helt, hvad hun skal svare.

- Det ved jeg ikke. Ngali måske? svarer hun.

Titus forklarer hende, at hun må begynde at tænke over, hvordan man sparer, når hun nu snart skal flytte fra huset og over i et nyt. Her vil det være hende, der har ansvaret for mad og penge.

Jacinta synes ikke, hendes bror siger noget lige ud. Måske er det en overraskelse, hvor hun skal flytte hen, når hans kone flytter ind. Og hvad med Fatuma? Én ting er sikkert: Uanset om Fatuma skal flytte med, så får de to piger ikke lov til at bo alene i huset. Det ved de begge. Det er allerede arrangeret, at Jacintas 24-årige søster skal flytte med. Det griner de en gang imellem af.

Fatuma er vågnet fra sin lur og går ud i baghaven for at hente tøjet, hun vaskede i går, ind fra snoren. Hun finder strygejern og bræt frem og ordner sit tøj til de kommende dage. I morgen starter ugen forfra igen.

udland@kristeligt-dagblad.dk