Min eksmand har fundet en ny

For nogle uger siden skulle vi have bodeling i vores fælles hjem. Han foreslog, at han skulle medbringe sin dame, for at vi kunne hilse på hinanden. Han har nemlig fået travlt med at introducere hende for familien på grund af en søsters forestående runde fødselsdag. Men jeg afviste, for nogle arbejdsdage, der ville være svære nok i forvejen, skulle ikke foregå med en ny dame til stede. Rigtig mange af hans ting står her fortsat på vores tidligere adresse, fordi han endnu ikke har fundet sig en endelig bolig. Hertil giver han forskellige grunde. Jeg kan jo nok regne ud, at han skal se, om det nye forhold bærer til at flytte sammen. Så hans ting står altså her på ubestemt tid. Hvis jeg vil have dem opmagasineret, skal jeg være med til at betale for det. Vi står nemlig som fælles ejere af vores tidligere hjem og bliver ved med det, til min yngste har afsluttet sin gymnasietid, så han mener, at han har krav på, at have sine ting her.

Der har været flere andre episoder specielt over for min yngste. Jeg føler, at han er respektløs. Det har han været gennem mange år - og han fortsætter både over for mig og mine børn. Er jeg overfølsom?

Venlig hilsen

Gitte


Kære Gitte

Nej, du er ikke overfølsom. Livet er jo til tider meget udfordrende, og vi mennesker har lov til at reagere på sårbare og vanskelige ting. Det, du beskriver, er jo ganske følsomt stof. Vi kan godt forstå, at det er vanskeligt at se din mands meget hurtige beslutninger i forhold til en ny partner, og ikke mindst, at du synes, at det går alt for hurtigt i forhold til børnene. Men faktisk er det ikke så sjældent, at vi ser specielt mænd lynhurtigt finde en ny kæreste efter et samlivsbrud. Mange mænd har meget svært ved at være alene; de bliver ofte rastløse og har måske ikke særlig mange nære relationer, som de kan snakke med og få hjælp fra til at komme videre i livet på en moden og velovervejet måde. Så de har ofte en stor drift eller drivkraft i sig til at finde en ny at slå sig sammen med.

Det virker, som om din mand har ét projekt i hovedet, og det er at finde en dame og være sammen med hende. Og når det overskygger fornuft med videre, så sker netop det, som din datter udtrykker så tydeligt, og som hun også udtrykker på mange andre halvvoksne børns vegne i samme situation, at det er børnene, der bliver de voksne, og de voksne, der bliver umodne og barnlige. Og det er anstrengende for hende og tillige pinligt at være vidne til. Er man en moden voksen, kan man udsætte sine behov og sætte sine børns tarv og udvikling over egne impulser og umiddelbare tilfredsstillelse.

Det, som du må se i øjnene midt i alt det, som virkelig provokerer dig, er, at du ikke kan ændre hans adfærd. Det kunne du ikke, da I var gift med hinanden, og du kan slet ikke nu. Derfor må du blive hos dig selv og opgive at tale ham til fornuft. Vi vil også anbefale dig, at du ikke snakker i tide og utide med dine børn om hans mærkelige reaktioner, hvis de ikke selv lægger tydeligt op til det. For han er deres far, og de skal også i fremtiden forholde sig til ham. Så du må forsøge at møde dem, når de har behov for at klage deres nød, og så må du finde nogle andre voksne venner, som du kan "sladre" til, når det bliver alt for meget. Så selvom børnene er ved at være voksne, skal de ikke være jeres "hjælpere" i denne krig.

Og så må du være meget fast omkring, hvad du vil være med til og ikke være med til over for ham. Vi kan ikke svare på, hvad du skal gøre med alle hans ting - men du skal gøre op med, hvad du kan leve med for at komme videre, enten stuve det sammen i poser og kasser eller opmagasinere det eller noget tredje. Og så skal du så lidt som muligt beskæftige dig med hans gøren og laden og i stedet forsøge at bygge et liv op, som er anderledes end det, du reagerer imod. Dine børn har brug for, at der er en, der er voksen lige nu.

Og så håber vi, at du og vore læsere får en god sommer med ro og varme til krop og sind. Brevkassen holder ferie frem til den 14. august. Vi ser da frem til at modtage mange nye breve.

Mange hilsener

Annette og Jørgen