Valgmenigheder stormer frem

Tre nye danske valgmenigheder er oprettet inden for det seneste halve år, og to nye er på vej i skrivende stund ifølge Foreningen af Evangelisk-Lutherske Valgmenigheder i Danmark. Antallet af medlemmer af danske valgmenigheder er steget med 50 procent fra 12.344 i 1989 til 18.586 i 2006.

Mange af folkekirkens mest aktive medlemmer danner i stigende grad valgmenigheder. Senest har Indre Mission efter pres fra græsrødderne i bevægelsen på årsmødet for to uger siden besluttet at lade lokale missionssamfund danne deres egne valgmenigheder. Og tendensen ser ud til at fortsætte, mener Hans Raun Iversen, lektor i systematisk teologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Han forsker i religiøse strømninger i Danmark.

- Hvor man tidligere kunne have en fornemmelse af, at det blev en lidt snæver kultur, hvis man lavede frikirke eller valgmenighed, så er opfattelsen i dag en anden. Der er også en mindre grad af autoritetstro over for folkekirken, siger han og fortsætter:

- I dag gør vi meget mere det, vi vil. Vi venter ikke på, at det bliver vores tur til at overtage kulturen i kirken. Det ligger i hele vores epoke. De sidste rester af den gamle folkekirkelige trofasthed, at man bliver inden for folkekirken, forsvinder.

En valgmenighed minder meget om en almindelig sognekirke, men medlemmerne betaler selv alle udgifter, inklusive præstens løn. Gudstjenesteformen er mere fri, men valgmenigheder hører under folkekirken og skal som sådan godkendes af kirkeministeren. Modsat frimenigheder er valgmenigheder under opsyn af biskop og provst.