Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen 30 gode råd om livet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30 gode råd om livet

©PHOTOPQR/L'ALSACE/Jean-Marc Loos
STRASBOURG LE 22/09/2009 -

- Jean-Marc Loos/PHOTOPQR/L'ALSACE

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Erik Bjeragers tale til årets studenter om livet, der venter derude - prioritér vennerne

Måske vil du, kære student, synes, at det er en smule patetisk at skulle lytte til råd fra en midaldrende mand, der blev student for mere end 30 år siden. Men en dag får du selv lyst til at fortælle andre, hvad du gerne ville have vidst, da du var i netop den situation, som du er i nu. Så her er 30 gode råd til, hvordan du får et godt liv - med de hjerteligste lykønskninger:

1. Læs mindst 20 minutter hver dag. Du må ikke lade dumhedens åg sænke sig over dig og tro, at du kan klare dig med Google, Facebook og Twitter. Det er udmærket med de nye medieplatforme. Men du må gerne stille større krav. Læs bredt og læs alment. Læs også om det, der interesserer de andre. Læs romaner. Læs faglitteratur. Læs avis. Læs i Bibelen. Læs!

2. Engager dig i din samtid og sæt dig ind i din fortid. Bliv klogere. Livet er ét langt efteruddannelseskursus.

3. Sæt dig ind i politik, både globalt og lokalt. Det kommer også dig ved, hvad der sker i Iran og oppe på rådhuset.

Annonce
4. Spis sundt, motioner, drik alkohol med måde og lad være med at ryge. Så bliver det sjovt også om 30 år, for så undgår du en masse sygdomme til den tid.

5. Gør en indsats for at blive lidenskabeligt optaget af noget. Det kan være dit arbejde, guitarspil, fodbold eller fiskeri. Lidenskab i hverdagen er med til at give mening.

6. Vær varsom med et andet menneske, hvis dette andet menneske viser dig kærlighed. Også hvis du ikke gengælder den kærlighed.

7. Gift dig godt. Det er det måske vigtigste valg i dit liv.

8. Få en masse børn, hvis du får muligheden. Det kan blive en af de største glæder i dit liv, selvom børn også fører bekymring med sig. Spørg bare dine forældre!

9. Bær ikke nag. Begynd på en frisk hver dag.

10. Drop pseudolivet foran skærmen. Get a real life.

11. Løb dig en tur, men pas på knæene. Du vil savne dem, når de ikke længere duer.

12. Rejs og bosæt dig i et andet land i et stykke tid. Måske skal du holde sabbatår. Men sørg for at få dig en uddannelse inden alt for længe. Man glemmer så let alt det, man har lært.

13. Lad være med at bekymre dig om fremtiden. Det er aldeles nyttesløst.

14. Gør dig aldrig til offer for omstændighederne. Du har næsten altid et valg.

15. Vær handlekraftig. Det er modtrækket til apati og fortvivlelse.

16. Sig tak hver dag. Sig tak til din gamle tante, fordi hun huskede din fødselsdag. Sig tak til Gud.

17. Kom hellere galt af sted end slet ikke af sted.

18. Chill out. Men kom op af sofaen igen.

19. Nyd din ungdom og din styrke. Når du om 30 år ser tilbage på fotos af dig selv, vil du erkende, at noget gik tabt undervejs. Til den tid gør det heldigvis ikke så meget mere.

20. Bryd dit mønster og spræng dine grænser. Gør noget, som overrasker dig, glæder dig og måske gør dig en smule utryg.

21. Værn om venskaberne. Nogle kommer og går, men de mest værdifulde består.

22. Prøv, om du kan få mindst én ven, der er meget ældre end dig selv.

23. Giv dine forældre og søskende en chance. Giv dig tid til at lære dem at kende som de mennesker, de også er.

24. Respektér de ældre.

25. Syng hver dag. Hvis du er genert, så gør det under bruseren.

26. Lad være med at brokke dig. Det er så let at spilde sit liv og være sur. Vær på livets ja-side.

27. Vær tillidsfuld.

28. Vær generøs.

29. Tro det bedste.

30. Stol på Gud.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

30 gode råd om livet

Maximus40, publiceret d.01/07 18:43 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 30 gode råd om livet
Hvad med en rask eftertanke på hvorledes det står til med de ti bud,
som stadig er ti gode leveråd for en efterslægt ?

Tidens børn ?
(et løblad fra livets bog)

Det tomme livs børn kan meget vel komme til at forholde sig til det
modsatte af de retningslinier som de ti bud foreskriver. -

Læs blot følgende :
Du må gerne have andre guder end Herren -
Pengene er overvejende den største afgud -
Æren tilkommer alt muligt andet end Gud -
Det har ingen konsekvenser at misbruge Guds navn -
Sproget og hverdagen er tillige opslemmet med fandenivoldske gloser _
Gud er bare en metafor, og ser dig ikke som du er -
Du må arbejde til alle tider og på alle dage -
Din fader og moder skal ikke have ære for nogen ting -
Respekt er afløst af grænseløs egensindighed -
Der er egentlig ingen alvorlige konsekvenser
ved at slå et andet menneske ihjel -
Nogle få års fængselstraf, så lukkes vedkommende ud i samfundet påny - Tyveri har heller ingen alvorlige konsekvenser -
Tyveri af penge straffes ofte hårdere end mord -
Ægteskabet mellem to mennesker kan brydes når som helst -
Sexualitet i alle afskygninger er blevet en primær livskvalitet-
At lyve andre noget på, praktiseres samvittighedsløst -
Misundelse, begær og utroskab florerer mere eller mindre åbenlyst -

Man forfærdes når det konstateres at vi for ca 100 år tilbage, faktisk havde
et samfund indrettet med en Gud som fællesnævner for vor livsførelse.
Lovene og samfundet var til en vis grad indrettet efter de ti buds grundelementer. Det moderne menneske har i nogen grad mistet fodfæstet i forhold til omgang med sin næste.

Jeg er bevidst om, at ingen kan overholde de ti buds forskrifter.
Det forfærdende er derimod, at det moderne menneske idag for det meste opfatter tilværelsen som eet stort »tag selv bord« uden eftertanke, eller bevidsthed om at alt er tillladt, men ikke alt er gavnligt.
Du skal kun stå til ansvar for dig selv og nogle mennesker og det er kun forbigående konsekvenser. Der er ikke efterladt fornemmelsen af et tilsvar til en Gud fra en ukendt evighed. Begreber som tilgivelse og nåde fra den usynlige Gud, for forskellige overtrædelser er idag for de fleste udenfor erkendelse..

Guds børn ?
(den engelske repetitionsskole):

»For the one who stores treasures on Earth, death is loss, but for the one who stores treasures in Heaven, death becomes gain.«

»The type of seed you sow determines the type of harvest you’ll reap.«

»God, give me the desire for you like the desire you have for me.«

»Thankfulness depends on what is in your heart, not what is in your hand.«
Romans 6:23 -

»For the wages of sin is death; but the gift of God is eternal life through Jesus Christ our Lord«

© Robert Henlov
Del Link

30 gode råd om livet

Henrik Møller-Jensen, publiceret d.02/07 12:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 30 gode råd om livet
Dejligt at høre en række rigtigt gode råd om livet, som jeg uden videre vil lade gå videre, bortset fra tossedetaljerne "læs biblen og stol på gud", der betyder at manden er bevidstløs og ikke mener noget.
Del Link

Re: 30 gode råd om livet

Henrik Møller-Jensen, publiceret d.02/07 12:13 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 30 gode råd om livet
Man har et godt liv, hvis man hver dag kan se alle i øjnene, og føle glæde, og ikke haver behov for at undskylde sig ved religion.
Del Link

Re: 30 gode råd om livet

Nederby Jessen, publiceret d.02/07 18:35 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 30 gode råd om livet
Jeg synes, det er 30 rigtigt gode råd Erik Bjerager har braft til årets studenter. Gid de læser dem og tager dem til sig.

HMJ findet det dog altmodisch, at med i rådene er:

Læs Bibelen.

Sig tak til Gud.

Stol på Gud.

Jeg respekterer naturligvis det synspunkt, men jeg er meget uenig. Disse 3 gode råd fletter sig naturligt ind i de øvrige og for mange - også for mig - hører de med til dagliglivet. Det har de gjort siden jeg var 14 år og nu er jeg 65 og bibellæsningen, den personlige andagt, bøn og tak til Gud har været vigtige følgesvende hele i disse mange år. De er integreret i mit liv.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: 30 gode råd om livet

Bente Dahl, publiceret d.03/07 11:55 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 30 gode råd om livet
Kristelig Dagblad har sat ”Det gode Liv” på som tema. Det er ikke så nemt at give opskriften på det gode liv.
Men jeg vil prøve at tænke højt omkring temaet.

Først og fremmest må man gøre sig klart, at "Den gode vilje" er langtfra nok - den står endda somme tider i vejen for det gode liv. .

Mine tanker om det gode liv kommer godt frem i Jørgen Gustava Brandt's digt
"Tænk at livet
koster livet!
Det er altid samme pris!
Vær til stede!
Tanken spreder øjets dis;
rigt og bredt går livet ned
i evighed."

Det her er kun det første vers, men de andre vers hører med. De har så stor livsvisdom. Den står som nr. 142 i Højskolesangbogen - 17. udg.
Fordi det gode liv fordrer
- at være til stede
- ærlighed
- åbenhed
- nysgerrighed
- tillid
- tolerance
- medmenneskelighed
- fællesskab
- identitetserkendelse
- kærlighed
m.m.fl.

Min konklusion på alle disse tanker er, at jeg vil give de gode råd med de nævnte værdier in mente:
Vær til stede, aktivt medlevende i dit eget og dine medmenneskers liv - med de værdier, jeg har nævnt -
Det er ikke sikkert, at det fører til "det gode liv" - men hvis du følger mine råd, kan det godt være, det er der i glimt --
Del Link

Re: 30 gode råd om livet

Slettet bruger, publiceret d.12/07 12:52 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 30 gode råd om livet
Her er de 10 gode råd som Kristeligt dagblad efterlyser. 1. Pas på dit helbred og lev sundt. 2. Pas på med at stifte dyre forbrugslån og anden unødvendig gæld - spar hellere op og sæt tæring efter næring.3. tag en uddannelse og få et arbejde som svare til inden du bliver alt for gammel helst under 30 afhængig af hvilken brance du gerne vil være i.4. Pas på med at være arbejdsløs i længere tid, hvis dette ikke kan undgås så opkvalifiser dig alt det du må også igennem relevant aktivering.5. få et frivilligt studierelevant arbejde- det ser godt ud på cvét.6. Hold kontakten til familien ved lige med mindre de er helt håbløse.7. lær et mediter jo tidligere jo bedre. 8. dyrk så mange interesser som mulgt. 9. Hold dine venskaber ved lige, men drop dem hvor i er vokset fra hinanden. 10. Kræv ligestilling i dit parforhold.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Etik og landhugst

Grækenlands store ansvar

De sidste ord

Luk kirker med varsomhed

Kultur i kirken

Barmhjertighed i kulden

Store bededag bør bevares

Er der to der står sammen ...

Internettet og eftertiden

Handicappede og købesex

Finanspagten kræver debat

Nøl over for Syrien

Ritualer med mening

Der var engang

Den logiske beslutning

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock