Christian Højlund |
27. juni 2009
Jeg ved godt, at Søren Krarup har en helt anden opfattelse. Jeg er bare rystet over, at en mand med så skarp en hjerne kan føre sin sag med så ringe og populistiske argumenter
SÅ ER SØREN KRARUP ude med riven igen og fælder dom over sine medmennesker, som var han den almægtige selv. Denne gang - i Kristeligt Dagblad den 24. juni - er det så Bedsteforældre for Asyl, der skal skamme sig. De er bare "falske og forlorne".
Det er de afviste irakere, der skulle skamme sig, fordi de i Krarups øjne er onde og blæser på deres egne børn for at øve pression mod Danmark, på trods af at "deres sager er behandlet lovligt og retsindigt".
Ja, det er klart, hvis bare lovgivningen er strammet nok, så kan alt jo lade sig gøre inden for dens rammer, uanset hvor megen menneskelig tragedie det fører med sig. Det er der som bekendt mange historiske og aktuelle eksempler på rundt omkring fra. Men er det dét, vi vil i Danmark?
Jeg ved godt, at Søren Krarup har en helt anden opfattelse. Jeg er bare rystet over, at en mand med så skarp en hjerne kan føre sin sag med så ringe og populistiske argumenter.
Han griber til den første den værste forsidehistorie i Ekstra Bladet om "Fed ferie i Bagdad" og bruger helt ukritisk historien om ferierende irakere, der kun frygter for varmen i deres hjemland, til at vise, at det med andre ord er "et bedrag, vi er ude for i Brorsons Kirke og med dem, der demonstrerer for de afviste irakiske asylsøgere". Som om de to historier har noget med hinanden at gøre.
Manden, som vitterlig er inde i disse sager, må jo tale mod bedre vidende. Han ved da godt, at der for tiden sprænges terrorbomber hver anden dag i Irak. Alligevel er de første seks afviste asylsøgere sendt af sted i ly af natten. Hvis det er så sikkert at vende hjem, hvorfor tager han så ikke selv derned sammen med andre politikere for at tjekke det?
Hvis der er så fredeligt, hvorfor har en af de afviste i Brorsons Kirke, nemlig Shalaw, så mistet sin bror, dræbt af den terrorgruppe, han er flygtet fra? Og nu også sin mor, som er blevet likvideret for kort tid siden. Hvis Shalaw rejser ned til samme skæbne, er det så ikke ét menneske for meget, der går til grunde? For ikke at tale om dem, der for længst er gået psykisk og menneskeligt til grunde her blandt os selv.