Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen 5 gode tegneserier for voksne til sommerferien til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

5 gode tegneserier for voksne til sommerferien

"Det store onde" - en af de fem tegneserier, Peter Madsen anbefaler.

Fakta

Peter Madsen om tegneserier:

- Det er dobbeltmedie. En tekst kombineres med billeder i et samspil, hvor de to komplimenterer...
Læs mere

Kort om Peter Madsen

Peter Madsen er en af Danmarks mest berømte tegneseriekunstnere.
Han slog igennem i 1979 med...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Fem grafiske romaner anbefales af tegneseriekunstneren Peter Madsen, kendt for bibelske tegneserier om Kristus og Job samt den populære Valhalla-serie

Billede 1. 'Det store Onde' Kristeligt Dagblad har bedt tegneserieskaberen Peter Madsen om at anbefale fem grafiske romaner - tegneserier for voksne - til sommerferien.

En af dem er 'Det store Onde' af David B. En fransk tegneserie udgivet på dansk af forlaget Carlsen.

'Det store Onde' er en delvist selvbiografisk historie om en dreng, der vokser op med en storebror, som har epilepsi. Titlen hentyder til svære epileptiske anfald, grand mal.

- Her har vi at gøre med et stort værk, som svarer til at læse en roman, siger Peter Madsen.

- Drengen oplever, hvordan den her sygdom invaderer hele familien. De gør alt, hvad de kan, for at afhjælpe det: Flytter ind i økologiske kollektiver, spiser på bestemte tidspunkter og så videre, fortæller Peter Madsen og fortsætter:

- Fortællestilen ændrer sig igennem bogen efter drengens alder. Som lille opleves og tegnes sygdommen som en drage, der angriber storebroderen. På den måde bliver tegningerne en illustration af den lille drengs følelsesliv, siger Peter Madsen og anbefaler den grafiske roman på det kraftigste.

Læs en anmeldelse fra Litteraturnu.dk af 'Det store Onde' her.
Billede 2. 'Gemma Bovery' Nummer to bog, Peter Madsen vil anbefale, er "Gemma Bovery" af den engelske forfatter Posy Simmonds.

Det er en moderne fortolkning af én af verdenslitteraturens klassikere, Gustave Flauberts "Madame Bovary".

- Bogen handler om det engelske ægtepar Gemma og Charles, der flytter til en lille landsby i Normandiet for at leve det enkle liv. Det udvikler sig dog til en nedadgående spiral.

- Alt det får vi fortalt gennem byens bager, der er lidt af en voyeur og forelsket i Gemma. Bogen har mange fine portrætter og dialoger, forklarer Peter Madsen.

- Rent stilistisk er det en fortællemæssig krydsning mellem tegneserie og kort roman, for der er flere tekstindslag, fortæller han.

- Det var en stærk oplevelse at læse den på engelsk, men det er nogle år siden, jeg har læst den. Det er godt at se, at den nu er kommet på dansk.

'Gemma Bovery' er udgivet på forlaget Rosinante. Læs en anmeldelse på Thomas Thorhauges blog her.
Billede 3. 'From Hell' Murstensroman 'From Hell' af englænderne Alan Moore og Eddie Campbell er endnu en tegneserie for voksne, Peter Madsen vil anbefale til sommerferien.

Bogen handler om Jack The Ripper og dem, der efterforskede sagen, eller var mistænkt for at være den berygtede seriemoder fra victoriatidens England. 'From Hell' skal ifølge Peter Madsen anbefales fordi:

- Den er så gennemresearchet. Alan Moore er meget nøje, og hans research er også trykt med i den danske udgave. Det er nok så spændende i sig selv og godt fortalt.

- Tegningerne er ved første øjekast lidt kedelige. Eddie Campbell er ikke nogen stor kunstner, men han fortæller godt. En tegneserie skal jo ikke kigges, den skal læses. Hans tegninger fungerer og har den stemning, der skal til. Campbell er en god medspiller for Alan Moore, siger Peter Madsen og tilføjer:

- Alan Moore er en meget intellektuel fortæller. Selvfølgelig handler det også om følelser, men det er overblikket i tingene, der er hans force.

'From Hell' er udgivet af forlaget Faraos Cigarer og en anmeldelse fra Weekendavisen kan læses her.
Billede 4. 'Ghost World' Næste bog på listen er 'Ghost World' af amerikaneren Daniel Clows.

- Den har efterhånden nogle år på bagen, indleder Peter Madsen.

- 'Ghost World' er en beskrivelse af to piger, som er ved at blive færdige med skolen. De er bedste veninder og nu ved at vokse fra hinanden. Det er en ret lille historie om de tanker, der er i hovedet på piger i den alder.

- Der sker ikke en masse, men der foregår alligevel meget mellem figurerne. Det handler om en interessant alder, hvor man går fra at være barn til voksen. Det handler ikke om seksuelle eskapader og vold, men 'bare' om at blive voksen. Og det er lykkedes interessant, siger Peter Madsen og tilføjer:

- 'Ghost World' er også blevet til en ret vellykket film.

'Ghost World' er udgivet på dansk af forlaget Aben Maler. En anmeldelse fra litteraturnu.dk kan læser her.
Billede 4. 'Vent Lidt...' Sidste bud på sommerferielæsning fra Peter Madsen er en norsk udgivelse: 'Vent Lidt' af Jason, som er udkommet på dansk fra forlaget Farenheit.

- Det er en tegneserie, som bedrager lidt, når man kigger på den, for figurerne er dyr. Man tror, det er Anders And, men det er det absolut ikke, siger Peter Madsen.

- Jason fortæller historien om en dreng, som inddirekte bliver skyld i en kammerats død, og så handler den om, hvordan den oplevelse kommer til at præge hans liv. Det er en meget dyster, men også meget smuk fortælling.

- Et eksempel er, da drengen går hjem fra sin vens begravelse. Han kommer gående, og så nyser han, og i det, han nyser, er han pludselig tegnet som en voksen. På den måde beskrives det, at drengen ældes for tidligt på grund af oplevelsen, siger Peter Madsen begejstret for den opfindsomme fortællestil i 'Vent lidt...'.

- Det er interessant, at den historie skal fortælles med dyr. Det er da noget underligt noget. Men det er netop det, der gør, at forfatteren kan minimere sit udtryk og gøre tingene på et meget symbolsk plan, siger Peter Madsen.

Læs en anmeldelse af 'Vent Lidt...' fra litteraturnu.dk her

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Sommertid er spild af tid

Få dit arrangement med i kristendom.dk's sommerkalender

Sæsonen er over os

Hop i havnen

Historier, lyse nætter og brændevin

Danskere tager arbejdet med på ferien

Mavedans og hviskende strandløver

Turistrejser for enlige hitter

Et dramatisk vendepunkt i livet

En hel uge i regnvejr

En rejseven i nøden

Dejligt med oceaner af tid

Susse Wold: 5 gode bøger til sommeren

Med rygsæk og telt på Norddjursland

Vind i håret og Beach Boys i radioen

Georg Metz: 5 gode bøger til sommeren

Ofte er verden bare ikke særlig charmerende

På jagt efter krigshelt i bagende sol

5 gode sommerfilm i biografen

Fire friske fingernemme fyre

Leg fra morgen til aften i sommerhuset

Idéer til en sommerregnvejrsdag

Se alternative brudevalse

Fem gode is-butikker

Her er seks sjove sommervideoer

Fem gode sommeropskrifter

Ferieunderholdning til fods

Fem rejser med god samvittighed

Fem ferier til under 2.000 kroner

Spar benzin på bilferien

10 gode koncerter på Copenhagen Jazzfestival

Få et lift og spar penge

Sådan kan du overnatte hos private - og spare penge

7 gode bøger til sommerferien

20 steder at finde billige flybilletter

Syv steder at finde din afbudsrejse

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​