Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Abrahams ofring. Skal beretningen fordrejes? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Abrahams ofring. Skal beretningen fordrejes?

Kommenter Hold mig opdateret

I EN KRONIK i Kristeligt Dagblad den 24. juni skriver Anders-Christian Jacobsen, at mange i den standende debat om Abrahams ofring af Isak hævder, at kravet om dette offer "vil fortælle os, at Gud kræver lydighed helt til det punkt, at man ofrer sit barn på Guds befaling". Og så spørger Anders-Christian Jacobsen: "Svarer dette gudsbillede til, hvad vi ellers vil hævde om Jesu Kristi far? Blind lydighed kræves ofte af medlemmer af religiøse sekter. Er det kristendom? Nej, vi må omtolke eller tage afsked med bibelske fortællinger med sådanne budskaber."

HVAD MENER Anders-Christian Jacobsen i grunden med ordet "omtolke"? Er det et andet ord for "fordreje?" Eller betyder det mon også "at tage afsked med?"

Det er, som om Anders-Christian Jacobsen mangler sans for, at der er mange måder at læse en beretning på.

Den gamle anglikanske islamforsker Kenneth Cragg holdt den 16. januar 1977 en prædiken i Kairo, hvor han blandt andet gjorde rede for troens betydning og den dybe sammenhæng mellem begivenhed og mysterium. Han sagde (citat fra en nylig udkommet bog: "Jesus set med mellemøstlige øjne" af Kenneth E. Bailey):

Annonce
"Lad os tage en illustration til hjælp: Den 22. november 1963, Texas. Hvis jeg nu siger: "Fra et vindue i et pakhus skød og dræbte en mand med en riffel en anden mand i en forbipasserende bil," er hvert af disse ord sandt (forudsat at vi accepterer Warren-kommissionens rapport). Men oplysningerne er så farveløse og tynde, at de næppe kan kaldes kendsgerninger. Begivenheden fortælles slet ikke. Men lad mig så gå lidt videre og sige: "De Forenede Staters præsident blev myrdet." Dette er mere faktuelt og mere sigende. Ofret er identificeret, det fremgår også, at mordet er politisk, og perspektivet er dermed sandere. Men vi er stadig langt fra, hvad tragedien betyder. Lad os forsøge os med yderligere et udsagn: "Overalt følte mennesker, at de så ned i en afgrund af ondskab, og folk på gaderne græd åbenlyst."

Det tredje udsagn rører ved ens hjerte. Det er sandt, men det er sandhed af en anden slags. Det forudsætter de andre udsagn, men går videre, fordi det forholder sig til arten af de frygtelige ting, der skete. Uden den tredje version ville begivenheden forblive så dunkel, at historien i en vis forstand var falsk."

Hvad nu hvis Abrahams ofring af Isak er en beretning, hvor Gud vil fortælle og minde os om, at kærligheden altid kræver offeret? At kærlighed indebærer, at man ofrer sig for den, man elsker? Vil Anders-Christian Jacobsen så stadig tage afsked med beretningen?

Steen Skovsgaard, biskop, Østre Alle 2, Nykøbing F

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​