Religion er kilde til både skel og konflikter på Nørrebro i København. Men ikke nødvendigvis mellem det danske flertal og det muslimske mindretal, som bor i Danmarks nok mest mangfoldige kvarter. -
- colourbox.com
Christina Agger |
30. juni 2009
På Nørrebro i København er religion kilde til masser af konflikter - ikke mindst mellem shia- og sunnimuslimer. Det viser et tre år langt forskningsprojekt
Religion er kilde til både skel og konflikter på Nørrebro i København. Men ikke nødvendigvis mellem det danske flertal og det muslimske mindretal, som bor i Danmarks nok mest mangfoldige kvarter.
Den mest markante religiøse konflikt udspiller sig internt mellem muslimer i bydelen - nemlig mellem shia- og sunnimuslimer, som er tilhængere af hver deres retning af islam.
Det er en af konklusionerne i et stort forskningsprojekt, som Garbi Schmidt, seniorforsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, står bag.
- Der er simpelthen et skel. Det er helt tydeligt, når de to grupper taler om hinanden. Jeg har mange eksempler på, at sunnimuslimer beskriver shiiterne som nogle, der har en forkert forståelse af islam - og i hvert fald fanatiske. Og det samme den anden vej. Det er ikke sådan, at de slår hinanden i hovedet eller noget. Men der er en konflikt, som det omgivende samfund ikke er opmærksom på, fortæller Garbi Schmidt.
Drillerier og mobningOver tre år har hun gennemført et såkaldt feltstudie på Nørrebro, hvor hun har har færdedes i bydelen, besøgt dens institutioner og interviewet dens beboere. På den måde har hun fået et godt indblik i, hvordan de to religiøse grupper ser på hinanden.
Billedet genkendes også af skoleinspektør Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Her giver de to religiøse opfattelser blandt andet anledning til drillerier og mobning eleverne imellem, fortæller hun:
- Det kan godt være, at de umiddelbart kalder det noget andet, men nede under ligger den her religiøse konflikt. Det har jeg mange eksempler på.
Religiøst betingetEt af eksemplerne er ganske nyt. En far klagede over kvaliteten af den kommunale modersmålsundervisning i arabisk, som hans sønner modtog fra en kvindelig lærer på Rådmandsgades Skole.
- Til at begynde med kunne vi ikke rigtig gennemskue, hvad klagen egentlig handlede om. Men vi fandt ud af, at den var religiøst betinget. Den kvindelige lærer er sunnimuslim, faderen er shia, og han kunne simpelthen ikke fordrage sunnimuslimer, fortæller Lise Egholm, som understreger, at skolen altid gør opmærksom på, at den slags konflikter ikke er acceptable.
Som sunnimuslimsk imam på Nørrebro genkender Abdul Wahid Pedersen "i et eller andet omfang" også konflikten.
- Men jeg synes, at det er i ringe omfang. Det er ikke mere, end det er - det er små uenigheder eller forskelle, som fungerer fint nok i hverdagen, siger han.
Beder hos hinandenSom eksempel nævner Abdul Wahid Pedersen, at hans egen nærmeste medarbejder er shia-muslim.
Han understreger desuden, at både han selv og den shiitiske imam på Nørrebro faktisk gør et aktivt forsøg på at undgå en dansk gentagelse af den gamle religiøse konflikt, som blandt andet fører til blodige episoder i Irak.
- Jeg tager nogle gange over til den shiitiske moské og beder, ligesom imamen derfra kommer hos mig og beder. Simpelthen for at sende et signal om, at vi ikke skal trække denne konflikt med ind i Danmark, fortæller Abdul Wahid Pedersen.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad