Forskere vil se på skadelig effekt af humor

At humor i det hele taget er et komplekst fænomen, viser adskillige undersøgelser, pointerede humorforskernes formand og henviste blandt andet til en amerikansk undersøgelse om humorens betydning for stabiliteten i et parforhold.

– Man ved, at mennesker med en god sans for humor har lettere ved at finde en partner. Men en undersøgelse blandt amerikanske college-studerende viste faktisk, at humor ikke giver et mere stabilt forhold. Over seks måneder fulgte man en række kærestepar og konstaterede langt flere brud i forhold, hvor den ene part havde en god sans for humor. Årsagen er formentligt, at folk med humor har flere potentielle partnere og derfor ikke behøver at blive i et forhold, når der opstår problemer. Har man en ringe sans for humor, er man nødt til at kæmpe mere for forholdet, da risikoen for ensomhed ellers er større, lød det fra Rod Martin, som understregede, at man ikke ved, om det samme gælder for ægteskaber, hvor ønsket om beskytte børnene kan skabe en større vilje til at kæmpe for forholdet.

Men hvorfor egentligt forske i humor? Hvad skal man bruge humorforskernes viden til, hvis man hører til den gruppe af mennesker, der aldrig fanger en vittighed, ikke kan grine af sine egne fejltagelser og i det hele taget har svært ved at se det sjove i tilværelsens skæve gang?

Ja, man kan jo begynde med at lære humor, forklarer den norske professor Sven Svebak, der har forsket i sammenhængen mellem humor og sygdom.

– I mange år har man troet, at humor var enten-eller. At man havde det, eller også havde man det ikke. Men undersøgelser blandt tvillinger, der har levet henholdsvis adskilt eller sammen, viser, at højst 20 procent af evnen til at bruge, tolke og forstå humor kan forklares genetisk. Resten er tillært, og det betyder faktisk, at ligesom man kan lære at synge eller spille fodbold, kan man også lære humor. Man skal opsøge miljøer, hvor der bruges humor, åbne sig op og så med tiden arbejde sig frem til sin egen humor, siger Sven Svebak.

Også han peger på, at der findes god og dårlig humor, der henholdsvis opbygger og nedbryder mennesker. Men har man sans for den venlige humor, får man et forspring på flere områder.

– Man kan sammenligne humoren med en støddæmper i en bil. Har man en god sans for humor, kører man lettere videre, når livets landevej bliver ujævn. Har man ingen humor, forplanter alle stødene sig direkte i kroppen og gør ondt, siger Sven Svebak, der er ansat ved universitetet i Trondheim.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk