Latin på tilbagetog

Da gymnasieelever landet over for nyligt gik til eksamen, var der kun forsvindende få, helt præcist 90 gymnasielever ud af cirka 18.200, der skulle op til eksamen i latin på højt niveau. Det er et fald på hele 170 elever i forhold til året før.

Og enden på den negative udvikling er ikke set endnu, frygter bestyrelsesmedlem i Latinlærerforeningen Hans Henning Ørberg:

– Nu hvor latin er forsvundet ud af folkeskolen, tror jeg desværre, at det tal vil falde endnu mere på sigt, og de helt unge elever får ikke stiftet bekendtskab med latin, siger han.

Flere eksperter i latin er bekymrede over, at store mængder viden om det latinske sprog snart vil gå tabt, fordi der ikke er nogen til at overtage. Leder af elementarkursus i græsk og latin på Københavns Universitet, Per Methner Rasmussen, mener også, at det er i folkeskolen, at det for alvor går skævt.

– Som forholdene er nu, bliver der kun undervist i latin på ganske få privatskoler, lilleskoler og ungdomsskoler. Siden den lille latinprøve forsvandt ud af folkeskolen i 1977, så er faget også forsvundet. Min pointe er: Kan vi da i det mindste ikke få faget tilbage som et valgfag i folkeskolen. Så de nysgerrige kan vælge det. Det ville betyde meget for fagets fremtid, siger Per Methner Rasmussen.

Det har dog heller ikke fremmet fagets sag, at en ny gymnasiereform har gjort det dyrere at tilbyde latinundervisning på højt niveau på landets gymnasier.

– Problemet er, at før gymnasiereformen kunne vi oprette latin på holdbasis. Nu kører vi på taxameterordning og skal helst være en hel klasse på 28, før vi kan oprette faget på højt niveau, siger Margit Kiil Jørgensen, formand for Den Klassiske Forening, der er en sammenslutning af gymnasielærere i klassiske sprog. Hun understreger, at selvom det har været utilsigtet fra Undervisningsministeriets side, så er det alt andet lige blevet sværere at få stablet et latinhold på benene.

– Til trods for at de klassiske sprog har fået en særlig klausul, der gør det muligt at oprette latin eller græsk, selvom der ikke er en hel klasse, er det alligevel i sidste ende blevet dyrere for det enkelte gymnasium at oprette latinundervisningen, siger Margit Kiil Jørgensen.

Hun understreger dog, at hun alligevel er optimist på latinfagets vegne.

– Efter den forrige gymnasiereform i 1988 dykkede antallet af latinelever også. Siden hen steg antallet igen, og egentlig tror jeg ikke, at antallet af elever efter reformen afspejler den interesse for latin, der faktisk er til stede hos de unge, siger hun. På landsplan er der ifølge Kiil Jørgensen kun syv skoler, der har valgt at oprette latin på højt nivau.

bejer@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark