Pinsebevægelsen har tag i Brasiliens fattige

Hun forklarer, at den katolske kirke var meget populær under militærdiktaturet fra 1964 til 1985, hvor den arbejdede mod diktaturet, men at den ikke på samme måde har forstået at varetage de fattiges interesser. Derfor har de i stigende grad vendt sig mod de alternativer kirker, ikke mindst pinsebevægelsen, som tilbyder en mere enkel og håndfast teologi, der tager udgangspunkt i hverdagens problemer.

- Der er en helt anden form for appel, man taler i et enkelt og letforståeligt sprog, og der er en høj grad af nærhed. Alle opfatter hinanden som en form for søskende. I den katolske kirke går det mere stift for sig, siger Maria Angela Ferrari, der selv har holdt fast i sin katolske tro.

En væsentlig del af tiltrækningen ved pinsebevægelsen for de fattige er det direkte og indirekte sociale hjælpearbejde, som kirken også står for. Helt konkret afleverer medlemmerne en del af deres indtægter til kirken, som bliver fordelt til de fattigste - samtidig med, at den organiserer et væld af sociale programmer, hvor den hjælper folk med at holde op med at drikke, den skaffer dem arbejde, den hjælper voldsramte kvinder og så videre.

- Kirkerne prøver at hjælpe det enkelte mennesker, og det virker. Derfor får de også masser af vidnesbyrd fra mennesker, som står op og fortæller, "at da min mand holdt op med at drikke, blev vores liv meget bedre", og det overbeviser andre om, at pinsebevægelsen er noget for dem, siger Maria Angala Ferrari.

Den brasilianske historiker og socialpsykolog Marco Fernandes har studeret pinsebevægelsen. Han peger i et interview med Raúl Zibechi, en uruguaysk ekspert i sociale bevægelser, på, at kirkens succes hænger sammen med, at den tilbyder folk alternativer og giver dem håb om en bedre tilværelse ved at fortælle dem, hvordan de skal opføre sig.

- Kvinder, der går ind i kirken, og som kan få deres mænd til at gå med, oplever ofte en markant forbedring af deres liv. Mændene er ofte mindre tilbøjelige til at drikke, være utro eller spille alle pengene op, siger Marco Fernandes.

Ifølge forfatteren David Smilde, der har skrevet "Reason to Believe" (Årsag til at tro) hjælper pinsebevægelsen på den måde de fattige med at få kontrol over deres liv. Derfor ser man også mange pinsekristne gå rundt med Bibelen i hånden. De gør det af religiøse årsager, men bogen hjælper dem med at huske, hvordan de bør opføre sig.

Trods fremgangen forventer Maria Angela Ferrari ikke, at pinsekirken ender med at udkonkurrere den katolske kirke. Den vil forsætte med at være Brasiliens største trossamfund, om end den står over for alvorlige udfordringer, ikke mindst fordi den mangler både kirker og præster. En undersøgelse, der blev lavet i 2007, viste, at der er en katolsk præst for hver fire protestantiske.

Det mærkes også i Maria Angela Ferraris familie.

- Da min far for nylig lå på hospitalet, var min mor stærkt utilfreds med, at der gik lang tid, før præsten besøgte ham. Men han havde simpelthen ikke haft tid før, siger hun.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk