Med stjernedrømme mod Bollywood

I begyndelsen er det da heller ikke det store, der er forventet af dem. De sidder i flere timer i et lille rum med andre svedende statister. Frem og tilbage myldrer folk. Makeup-artisten kommer ind og tegner tikka-pletter i panderne. De bliver hurtigt tørret af, for sveden triller. En anden kommer med tunika og bukser til Chris og en sari til Annelene. Mens de klæder om, ser resten til.

Omkring klokken halv elleve bliver de kaldt ud til sættet. Mindst 50 andre venter i solen udenfor. Blandt dem en del børn. De stimler sammen om turisterne.

- Didi (søster), hvad skal du spille, spørger Meeha på ni år.

Hun har hørt om børnene fra succesfilmen "Slumdog Millionaire" og håber, at hendes skæbne former sig som deres. Hun har allerede været med i to andre tv-serier og er klar til optagelserne her. Også selvom ingen synes at vide, hvad der skal ske.

Midt på pladsen under en udspændt baldakin sidder manden med mikrofonen. Han dirigerer alt og alle, selv kameraerne, der nu kører. I baggrunden buldrer musikken ud af højtalere, der med ståltråd er fastgjort på væggen over ham. Ved siden af ham sidder hans kvindelige assistent. Hun råber højt i sin mikrofon for at overdøve musikken: en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte. Alle takter skal med.

Chris og Annelene er nu på plads med alle de andre i templet, som i dag danner rammen om filmen. Rygtet går på sættet, at Bollywoods superstjerne, Salman Khan, skal være med, men endnu er han ikke at se. Mens de venter spændt på hans entré, kører optagelserne igen og igen. I templet løber sveden, middagstemperaturen har ramt de 40 grader - det er hårdt tjente penge.

Med udsigt til filmbyen har Suchitra Pillai det mere køligt. Hun behøver ikke at arbejde for 700 rupier om dagen. Hendes karriere kører allerede på skinner, og det har den gjort i nogle år efterhånden. Den startede faktisk i London med sang og dans. Men efter at hun tog tilbage til Indien og Mumbai, førte kontakter hende til Bollywood, og det er Suchitra glad for. For tre til fire dages arbejde kan hun tjene 300-400.000 rupier, 35-45.000 kroner, og selvom det stadig ikke er meget i forhold til superstjernerne, så er det dog nok til at leve komfortabelt for.

- De store tjener jo millioner. Der er faktisk ingen øvre grænse for mændene. Kvinderne halter bagefter, men sådan er det bare. Jeg er slet ikke i det lag, men omvendt kan jeg nogenlunde være i fred for pressen, og det kan de store ikke, forklarer hun balkonen på sjette etage med udsigt over Film City.

Det manglende privatliv, berømmelsen og det hektiske liv er da også svært at håndtere for alle. Derfor er der også som i Hollywood problemer med stoffer, siger Yusuf Merchant, der er præsident for Rehabilitets- og Informationscenteret for Stofmisbrug i Mumbai.

- Der er en tro på, at narkotika får skuespillerne til at yde mere, når de står på scenen. Det får dem til at udholde stress og sender et signal til andre om, at de har den perfekte livsstil, advarer han og tilføjer: - Den opfattelse er farlig.

Alligevel klarer Bollywood sig. Filmindustrien har nået nye højder med produktioner som "Slumdog Millionaire" og "Moonson Wedding". Ingen af filmene er traditionelle hindi-film, men det er også godt med fornyelse, sukker Suchitra Pillai. For selvom hun holder af de kulørte dansefilm, så er det rart som skuespiller at prøve nogle nye genrer af en gang imellem.

Nytænkning er der bare ikke plads til i SL Studios. Her står statisterne stadig og rokker i takt til højtalernes skrattende hindi-musik. Endelig er scenen i hus, og de sveddryppende amatører kan sætte sig for en stund.

Henin Dahiya, en engelsk-japansk håbefuld, skynder sig at gribe vandflasken. Han arbejder til daglig på et femstjernet hotel i byen, men det er ikke de stjerner, han drømmer om at nå. I stedet er det som børnene: Bollywoods.

Om de nogensinde når i nærheden af Salman Khan igen, er dog uvist. Filmbyen er nådesløs som arbejdsgiver. Langt de fleste kommer fra etablerede skuespillerfamilier eller har på anden måde relationer og kontakter til industrien, hvorfor man ligefrem taler om klaner, forklarer Suchitra. Hvis man som udefrakommende skal have en chance, så gælder det bare om at tro på sig selv, arbejde hårdt og være heldig. Ellers kommer man ingen vegne, siger hun, men det er også lige meget for Annelene og Chris. De er her bare for oplevelsen.

kultur@kristeligt-dagblad.dk