Kenya er losseplads for Somalias pirater

Tidligere blev størstedelen af sørøverne sluppet fri igen, fordi de vestlige lande ikke kunne eller ville retsforfølge dem hjemme, blandt andet af frygt for, at somalierne efterfølgende ville søge asyl og blive hængende i årevis på tålt ophold. Det danske krigsskib Absalon satte de 83 ud af i alt 88 tilfangetagne pirater fri - ifølge skibets chef, Dan B. Termansen, fordi man ikke havde stærke nok beviser mod de mistænkte pirater.

Men fremover bliver det altså den kenyanske anklagemyndighed, der skal løfte bevisbyrden.

- Det er ikke den bedste løsning, men det er en bedre løsning end så meget andet, forstået på den måde, at vi jo gerne vil stille dem for en domstol i stedet for at ende med at frigive piraterne, siger Lars Bangert Struwe, forsker ved Dansk Institut for Militære Studier og ekspert i pirater.

Han giver denne forklaring på, hvorfor netop Kenya er endt som opsamlingssted for piraterne:

- Årsagen skal nok findes i de stærke historiske forbindelser mellem Kenya og nogle af de europæiske lande, særligt Storbritannien, og de har et retssystem, man kender nogenlunde og har en vis tiltro til. Det er den eneste forklaring, jeg kan komme med, men den er ikke rigtig god. For hvorfor pokker er problemet egentlig endt der?

Lars Bangert Struwe henviser til, at Kenya står i det samme juridiske vakuum som Vesten, når de skal retsforfølge mistænkte pirater, der er fanget i internationalt farvand, ikke er kenyanske statsborgere og ikke har forbrudt sig mod kenyanske statsborgere.

- Det er helt klart, at kenyanerne både officielt og uofficielt presser på for at finde en anden løsning, siger han.

74 pirater er indtil videre blevet overdraget til de kenyanske myndigheder. Her afventer de dom i Mombasas Shimo la Tewa-fængsel - et højsikkerhedsfængsel, der har tre gange så mange indsatte, som det er beregnet til.

Kenya oplever også en anden slagside fra den somaliske piratindustri: Millioner af dollar, der strømmer over grænsen og først og fremmest investeres i fast ejendom.

- Somalierne har presset ejendomspriserne op på rekordhøjde de seneste tre år, fordi prisen ikke spiller nogen rolle for dem, fortæller James Kathana fra Green Leaves Properties i Mombasa.

Ifølge ejendomsmægleren river somalierne oftest de gamle huse ned og bygger lejlighedskomplekser og hoteller i stedet. Somaliske pengemænd er godt i gang med at tage kontrol over fire centrale bydele i havnebyen Mombasa, hvor flere hundrede luksusvillaer er skudt op det seneste år. Og de er bygget for penge tjent af somaliske pirater, hævder i hvert fald de lokale kenyanere.

Kenyas førende avis Daily Nation rapporterede for nylig, hvordan somaliske husopkøb på kort tid har bidraget til at flerdoble ejendomspriserne i Nairobi. Avisen beskriver, hvordan somaliske pirater og deres bagmænd gennem stråmænd bygger lejlighedskomplekser, hoteller og butikscentre.

"Lille-Mogadishu" er byens travle forretningskvarter Eastleigh blevet omdøbt til. Her har omfattende somaliske opkøb sendt priserne på himmelfart, så en toværelses lejlighed, der for to år siden kostede 700 kroner pr. måned, i dag er oppe på 1800 kroner.

I velhaverkvarteret Karen - opkaldt efter Karen Blixen, der havde sin farm her - er ejendomspriserne tredoblet på få år.

- Nogle af de bygninger, somalierne opfører, er virkelig fornemme, siger Stig Jarle-Hansen, Somalia-ekspert fra Norsk Institut for By- og Regionsforskning.

- Der er et boom af somaliske forretningsfolk i Kenya, og de spreder sig ud i bydele, hvor de aldrig har været tidligere. De har næsten frit spil til denne hvidvaskning af penge, fordi de kenyanske myndigheder endnu ikke rigtigt har fået øjnene op for pengestrømmen, siger han.

Det somaliske samfund i Kenya har ifølge avisen The Standard dannet et konsortium bestående af 60 investorer, der finansierer opkøbene i Nairobi.

Bestyrelsesformanden for konsortiet tager sammen med nøglefolk til Somalia flere gange om måneden efter penge. Hvor mange penge piratvirksomheden indbringer, ved man af gode grunde ikke. Gættene går fra 170 millioner til 450 millioner kroner.

De store somaliske opkøb vækker vrede blandt kenyanerne, men faktisk kommer kun en del af somaliernes investeringer fra piraterne, vurderer Stig Jarle-Hansen.

- Mange af pengene er givetvis lovlige og kommer fra store somaliske forretningsgrupper, der også opererer i Danmark. Ofte er de somaliske forretningsfolk i Østafrika ganske enkelt mere effektive end deres afrikanske konkurrenter.

Men uanset hvad tyder intet på, at strømmen af piratmillioner mod Kenya vil aftage. I et Somalia i opløsning står desperate unge uden andre fremtidsudsigter i kø for at blive pirater, og den voksende flåde af internationale krigsskibe har indtil videre ikke vist sig i stand til at dæmpe pirateriet. Tværtimod stiger antallet af angreb.

villadsen@kristeligt-dagblad.dk