Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

29 debatindlæg Hold mig opdateret

Skal en 78-årig kvinde finde sig i at blive vasket af en mandlig hjemmehjælper, selvom hun finder det krænkende? Ja, siger kommunen, men flere fagfolk mener, at det er et rimeligt hensyn at tage

Ella Sørensen på 78 år er delvist lammet efter en blodprop og afhængig af kommunal hjemmehjælp til blandt andet at blive vasket og hjulpet på toilettet. Men hun vil ikke hjælpes af mandlige hjemmehjælpere.

- Der er ikke nogen mænd, der skal vaske mig i skridtet. Der skal være en kant, siger hun.

Det kan man ikke kræve ifølge loven, og kommunen har ifølge Ella Sørensen afvist at imødekomme hendes ønsker. Derfor må hun undvære hjælp.

Men det kan ikke være rigtigt, mener Karen Stæhr, sektorformand for social og sundhed i fagforbundet FOA, der organiserer 80.000 medarbejdere inden for ældreområdet.

Annonce
- Jeg synes aldrig nogensinde, at mennesker, som har behov for hjælp, bare skal stikke piben ind og makke ret. Vi taler om en ældre kvinde, som har behov for det offentliges hjælp, derfor skal det offentlige finde en løsning for hende, så hun ikke bliver krænket. Det burde en kommune kunne løse på en for alle parter tilfredstillende måde, siger Karen Stæhr og tilføjer:

- Vi vil smaddergerne have flere mænd ind i faget, og der kommer heldigvis flere og flere. Derfor må vi også tage diskussionen om, hvad det kan afstedkomme.

Hanne Marlene Dahl er ph.d. og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun er splittet omkring problematikken:

- På den ene måde kan man sige, at hvis kommunen ikke tager sig af de svage, kan man tale om omsorgssvigt, og så opfylder man ikke den sociale lovgivning. Det handler jo også om at respektere et menneske og hendes grænser, siger hun.

På den anden side mener hun også, man risikerer at bevæge sig ud på en glidebane:

- Hvis der kommer flere og flere særkrav i en periode, hvor kommunerne har store rekrutteringsproblemer, bliver det svært at imødekomme. Kommunen bliver nødt til at rekruttere nye medarbejdere blandt eksempelvis etniske mindretal og mænd, og så nytter det ikke noget, hvis alle de ældre ønsker, at hjemmehjælperen skal være en midaldrende kvinde med lyst hår og blå øjne.

Socialordfører for socialdemokraterne Mette Frederiksen er enig:

- På det helt principielle plan diskriminerer vi ikke i Danmark på køn og race. Man er lige så kvalificeret som mandlig social- og sundhedshjælper. Der mener jeg, vi skal stå fast, ellers kan man tage alle mulige mærkelige hensyn. Når det er sagt, kan man jo altid efterstræbe, at en kvinde, der har det sådan, primært får besøg af kvindelige hjælpere, siger hun.

Olav Felbo, chefkonsulent i Ældre Sagen, er enig i, at fagligheden bør veje tungere end særhensyn, men understreger, at kommunen skal udvise mere hensyn i dette tilfælde:

- Kommunen skal være fleksibel, når det er muligt. De fleste ældre, der modtager hjemmehjælp, er kvinder, og der er også flest kvinder inden for faget. Så det plejer ikke at være et problem at skaffe en kvindelig hjemmehjælper. Og især når det handler om intimhygiejne, må man respektere, at nogle ældre har grænser.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

Kaj Andersen, publiceret d.04/07 11:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Nu skal ligeberrtigelse vel også være et problem?
Hvad har alle de mænd, der hidtil har måttet finde sig i at blive vasket af kvinder, skulle stille op?
Hvorfor er det være for en kvinde end for en mand at blive serviceret af en af det modsatte køn?
Kan man løse problemet på lemmelig vis, er det naturligvis godt, men ellers må kvinder såvel som mænd affinde sig med den gode service de kan få, uanset om det er fra en mand eller en kvinde.
Del Link

Re: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

selimovic, publiceret d.04/07 11:34 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Danmark er egentligt ikke noget demokrati, men derimod er BUREAUKRATI.

Her er der ikke plads til menneskelighed. Her er det reglerne og afviklingen af disse der er i centrum.

Hvorfor kan kommunens bureaukrater ikke respektere at der skal tillid til når man åbner sin dør for fremmede?

Det er respektløst at behandle ældre medborgere som var de et tilfældigt møbel, der bare skal flyttes rundt.

Vore ældre medborgere har arbejdet for vores samfund, betalt deres skat og så skal de på deres gamle dage bare nedværdiges af et umenneskeligt system.

Selvfølgeligt kræver det tid af visitator og gruppeleder at vise menneskelighed. MEN, hvorfor har disse personer dog valgt deres job hvis det ikke var for den menneskelige kontakt?

Det er overhovedet ikke nogen glidebane at vise respekt for individet.
At vise respekt for personlige grænser samt respekt for kulturelle grænser.

Det er folks private hjem hvis grænser overskrides når en offentligt ansat kommer ind, så dette skal gøres med respekt for den der bor der.

Hils høfligt, pres ikke dine personlige kultur/religion ned over hovedet på beboeren. Og vis respekt for personlige blufærdighedsgrænser.
Forestil dig at du selv er hjælpeløs og afhængig af hjælp!


Selv ældre medborgere har menneskerettigheder!!
Del Link

Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

Eva Birch, publiceret d.04/07 12:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Der kan ikke være nogen tvivl om, at jeg absolut mener, at man skal respektere ethvert menneskes behov/grænser. Men dernæst skal også siges, at man jo i mange år ikke har haft nogen valgmulighed, hvis man er en mand. De har altid skullet "finde sig i" at det er kvinder, der vasker dem - også på intime steder. Er det rimeligt? Det spørgsmål synes jeg er lige så relevant. Jeg kan sagtens forstå en ældre kvinde, som ikke synes det er særlig rart, at have en "fremmed" mand til at "regere" i skridtet, men en ældre herre har vel de samme blufærdighedskriterier?
Var det måske en ide, at man sendte de mandlige hjælpere ud til mændene og de kvindelige ud til kvinderne? Det kræver selvfølgelig en omstrukturering, men der er vel også muligt, eller er "systemet" for fastlåst.

Tjah, jeg spørger bare og undrer mig lidt
Del Link

Re: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

1234kris, publiceret d.04/07 13:45 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Kan kvinder nægte at blive vasket af mandlige hjælpere?
Jamen....det må da være en soleklar ret! Jeg har heldigvis ikke endnu haft brug for hjælp til at blive vasket, men jeg ville ALDRIG lade en mand udføre dette job.
bks
Del Link

Re: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

E. W. Paisley, publiceret d.04/07 15:23 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
" Og især når det handler om intimhygiejne, må man respektere, at nogle ældre har grænser."

Det er vel ikke et fænomen, der er forbeholdt de ældre -- eller intimhygiejnen. Jeg synes, man må lægge vægt på diskretion, respekt og professionalisme overalt i den offentlige sektor som de bærende principper.
Del Link

Re: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

Erni, publiceret d.04/07 16:03 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Aldrig har jeg hørt så nedværdigende et udsagn som dette, at
"SÅ MÅ MAN UNDVÆRE,"
altså ! hvis en ældre kvinde ikke vil have en ung mandlig hjælper, til at gøre nedre toilette på sig, så kan hun ikke få hjælp til, at få det gjort.
Hvad er det dog for et menneskesyn.
Hvorfor skal alt være iflg. landets love, hvad med ganske elementære medmenneskelige hensyn??
Som mangeårig hjemmesygeplejerske, Gerontopsykolog, og tidligere hjemmeplejeleder, finder jeg, at der er noget total forkert her.
Der er altid plads til at gøre en lille positiv forskel...
Især når det handler om respekt og blufærdighed.
Og der er altid en kvindelig medarbejder, som kan gøre dette lille medmenneskelige job..At sætte en mand til det, ja ærlig talt, så minder det meget om en form for chikane...
"Hun skal ikke have sin vilje"
Desværre en grim tendens, der er i mange kommuner i dag.
Man straffer!!
Det har jeg kunnet opleve, når jeg som vikar eller extern konsulent har "hørt" ,hvad der blev sagt i krogene.
Del Link

Re: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

Thomas Dahl, publiceret d.04/07 23:55 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Kønsdiskrimination er en grim ting, også når den begås af ældre kvinder.

Kan madammen ikke lide at der kommer en mand for at hjælpe hende og derpå nægter ham at udføre sin pligt så må hun ty til privat hjælp og så selv betale for at få vasket sine nedre regioner, eller blive indlagt på plejehjem hvor det lyder til hun hører hjemme.

Hun tror måske at det er lækkert at beskue en ældgammel og rynket og formentlig beskidt kvindebagdel - i den her situation er den værste oplevelse helt på mandens side...
Del Link

Re: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

jek, publiceret d.05/07 00:42 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Ja hun må ganske enkelt købe sig til privat hjælp så af en kvinde.
Del Link

Re: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

Tosca, publiceret d.05/07 02:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Hvis kvinden siger det er af religiøse grunde, at hun ikke vil have hjælp fra en mand, så vil hun nok få den hjælp hun har behov for.
Jeg synes man må have et valg.
Del Link

Re: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd

Anna sofie, publiceret d.05/07 02:58 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ældre kvinde siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Jeg kan slet ikke se, hvorfor man ikke respekterer at kvinder og mænd bader hver for sig, sådan som man altid har gjort det i skolen, på jobbet, til sport, i svømmehaller osv. Det virker lidt som, at man fratager ældre almene basisrettigheder. Selvfølgelig skal ældres grænser ikke overskrides, ligesom grænserne heller ikke overskrides i det resterende samfund.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​