Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kristne bruger festival til fællesskab og mission til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristne bruger festival til fællesskab og mission

Kristne fra ungdomsskoler, missionsfolk med cafébus og -- som her -- en sognepræst med et bankende hjerte for hjemløse har medvirket til at gøre årets Roskilde Festival til et alternativt udstillingsvindue for kristendom. Sognepræst Asser Skude, København, ses her sammen med frivillig Malene Christensen og Chopper. --

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Roskilde Festival tiltrækker over 60.000 mennesker, også flere unge med en aktiv kristen baggrund. Flere andre kirkelige grupper bruger også festivallen til at gøre sig synlige

Årets Roskilde Festival er i fuld gang, og det betyder masser af musik, fest og alkohol for de mange gæster. Men festivalen tiltrækker også flere unge med kristen baggrund, som vælger at finde sammen med andre kristne i små lejre, hvor der diskuteres meget andet end fest og musik.

Peter Vindum på 21 år er en af dette års deltagere, og han har på forhånd oprettet en gruppe på Facebook for at finde flere kristne unge, som skulle af sted.

- Jeg synes, det er rart at bo sammen med nogen, som tænker ligesom mig. Jeg vil gerne undgå at drikke for meget, og det kan være svært andre steder herude, forklarer han fra lejren, der til forveksling ligner de fleste andre lejre på festivalen med små iglotelte og en udspændt presenning for at tage den værste middagshede.

De bor 10 unge i lejren mellem 17 og 21 år, og en del af dem kender hinanden fra en kristen efterskole. De vil ikke lyde hellige, men de er enige om, at det er en fordel at bo sammen med andre kristne, når man er et sted som Roskilde Festival.

Annonce
- Vi er ikke englebasser, men vi hjælper hinanden til at gøre vores bedste. Lejren giver et pusterum i en sjov og helt vanvittig kultur, forklarer Peter Vindum.

I modsætning til de fleste andre festivaldeltagere har han medbragt Det Nye Testamente, men han indrømmer, at det ikke er meget, han har fået læst. Tiden er gået med at hygge sig sammen med de andre i lejren, og det kan godt være svært at finde ro til Bibelen, når man er på festival.

Det er heller ikke bibellæsning, der står højt på programmet i den anden ende af festivalpladsen, hvor 13 unge fra forskellige kirker i Århus har valgt at slå lejr. De tror ikke, at deres festivaloplevelse er så anderledes end alle andre festivaldeltageres, bortset fra at alkoholen ikke fylder så meget.

Men det kan være et chok for nogen, der ikke er vant til den kultur, fortæller 22-årige Michael Nielsen, der er på festival for første gang.

- Roskilde Festival er så anderledes i forhold til alt, hvad jeg er vant til. Jeg er virkelig overrasket over, hvor meget alkohol, der egentlig er. Jeg føler mig ikke hjemme i den kultur, og derfor er det rart at bo i en lejr, hvor man møder forståelse, siger han.

Det er ikke kun på selve festivalpladsen, at Roskilde i disse dage tiltrækker kristne unge. Inde i centrum af byen, som ligger blot et par kilometer fra festivalen, har en flok flittige unge fra Indre Misson valgt at slå sig ned i dagene op til festivalen. På et torv i byen bliver de mange forbipasserende festivalgæster mødt med et smil og et tilbud om kaffe, småkager og en snak om livet eller Jesus.

24-årige Jens Marthin Pedersen, der er ansat som missionsmedhjælper, fortæller, at de hver dag taler med mere end 100 af de forbipasserende, der gerne tager plads i de hvide plastikstole og får en sludder til kaffen. Mange kommer med fordomme om kristendommen og om Indre Mission, men fordi en stor del af festivalgæsterne er unge studerende, er de også meget åbne over for at diskutere de forskellige teorier om livet.

- Jeg håber, at vi får sat nogle tanker i gang om tro og får vist folk, at kirken er i live, fortæller han fra sin plads i solen.

Netop fordomme er også noget, som de håber at få gjort op med i de kristne lejre på festivalen, forklarer Peter Vindum fra deres støvede plads på festivalen.

- Det er vigtigt at være her og vise, at vi som kristne også er en del af denne verden. Der er nogle ting, som vi ikke gør, men vi hygger os også som alle de andre.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​